Morgenmelding Handelsbanken - 12.12.2022
1 year ago
Jyske Bank har købt Handelsbanken Danmark. Analyser og anbefalinger er derfor baseret på Jyske Banks holdninger, og Jyske Bank er ansvarlig. Nyheder fra aktie-, obligations- og valutamarkederne samt en række aktuelle økonomiske nøgletal og estimater for den kommende dag. |
---|
De vigtigste begivenheder denne morgen: |
---|
Markederne: De europæiske aktiemarkeder havde generelt pilen opad i fredagens handel, og det europæiske Stox600 indeks lukkede med en stigning med 0,8% efter i løbet af eftermiddagen ellers kortvarigt at være faldet ned i minus i kølvandet på at de amerikanske producentpriser steg mere end ventet. Det satte dog et mere tydeligt præg på obligationsrenterne, der steg i både Danmark og Tyskland, men det danske OMXC25 formåede dog at lukke med en stigning på 1,5%. De amerikanske markeder rystede også i første omgang de højere inflationstal af sig, men bukkede til sidst under for udsigterne til en mulig recession samt nok også bekymring forud for denne uges centralbanksmøder. S&P500 lukkede således med et fald på 0,7% i den værste uge for indekset siden september, og den negative stemning er fortsat på de asiatiske markeder i nat, hvor en hastig smittespredning i Kina ser ud til at give lidt panderynker. Her til morgen peger de europæiske aktiefutures da også pt. på en rød åbning, mens de amerikanske også peger ned om end i et lidt mere begrænset omfang.USA: Kerneproducentpriserne steg med 0,4% m/m i november, hvilket var dobbelt så meget som ventet, samtidigt med at tallet måneden før blev opjusteret en smule. Årsvækstraten aftog dog stadig fra 6,8% til 6,2% y/y, hvilket også mindre end ventet. Forbrugertilliden fra University of Michigan steg fra 56,8 til 59,1 i december, formentligt hjulpet af en bedring på aktiemarkederne samt lavere benzinpriser, hvor sidstnævnte også må have formodes at have bidraget til et fald i forbrugerens forventninger til inflationen på 1-års sigt. De langsigtede inflationsforventninger, som Fed lægger større vægt på, holdt sig dog uændret på relativt høje 3,0%.Euroområdet: Tilbagebetalingen fra ECB’s såkaldte TRLTO’er løb op i tæt på EUR 500 mia., hvilket var i den høje ende af estimaterne. Tilbagebetalingerne påvirker overskudslikviditeten i det finansielle system, men markedsreaktionen var dog begrænset.Norge: Kerneinflationen faldt fra 5,9% til 5,7% y/y i november, hvilket var lavere end ventet, men fortsat et godt stykke over Norges Banks estimat. Vi holder fast i, at Norges Bank igen vil hæve renten med 0,25%-point på denne uges rentemøde men at vi også kan se en nedjustering af bankens fremadrettede rentesti.Danmark: Den samlede eksport af varer tjenester faldt med 4,9% m/m i oktober, mens importen faldt med 4,8% m/m. En stor del af faldet i eksporten kan dog tilskrives søtransporten, der er påvirket af faldende fragtrater, da tallene opgøres i løbende priser. Ser man på vareeksporten faldt denne dog med 1,8% m/m, hvilket er anden måned i træk med tilbagegang, i et tegn på at svækkelsen i den globale økonomi er begyndt at få effekt. Tilgangen af nye biler til husholdningerne faldt for anden måned i træk i november og lå 25,1% under niveauet fra november sidste år. Hen mod årsskiftet er det muligt, at vi vil se en vis øget aktivitet igen, som følge af den påbegyndte udfasning af afgiftsrabatten på el-biler fra årsskiftet.Dagen i dag er en stille en af slagsen, som på den internationale front kun byder på månedlige BNP-tal samt industriproduktion fra UK. Herhjemmefra får vi dog forbrugerpriser og den nye foreløbige ledighedsindikator.Resten af ugen er modst spækket med begivenheder, hvor højdepunkterne bliver tirsdagens amerikanske forbrugerpriser, onsdagens rentemøde i Fed samt torsdagens rentemøde i ECB. Der er ingen tvivl om, at udfaldet af disse vil få stor betydning for den fremadrettede udvikling på de finansielle markeder. Der er også en stribe rentemøder i ’mindre’ centralbanker i løbet af torsdagen i hhv. UK, Norge og Schweiz. Fra USA kan vi også nævne, at vi torsdag får detailsalg og industriproduktion samt de første regionale aktivitetsindikatorer for fremstillingssektoren. I euroområdet er den anden hovedbegivenhed de foreløbige PMI-indeks, som vi får fredag, som USA også byder ind med. |
---|
|
---|
|
---|
|
---|
| Jyske Bank har købt Handelsbanken Danmark. Analyser og anbefalinger er derfor baseret på Jyske Banks holdninger, og Jyske Bank er ansvarlig. Du vil i en periode stadig kunne se Handelsbanken-navnet flere steder, bl.a. i dette nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer alle hverdage og er udarbejdet af cheføkonom Jes Asmussen og seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingø. |
---|
|
---|
| |
---|
|
---|
| © Svenska Handelsbanken AB (publ) |
---|
|
---|
|
---|
|
---|
|
---|