Morgenmelding Handelsbanken - 17.01.2023
2 months ago
Jyske Bank har købt Handelsbanken Danmark. Analyser og anbefalinger er derfor baseret på Jyske Banks holdninger, og Jyske Bank er ansvarlig. Nyheder fra aktie-, obligations- og valutamarkederne samt en række aktuelle økonomiske nøgletal og estimater for den kommende dag. |
---|
De vigtigste begivenheder denne morgen: |
---|
Markederne: Der var tale om en rimelig stille mandag med børslukket i USA som følge af ”Martin Luther King Day”. Aktiemarkederne i Europa steg en smule mens det hjemlige OMXC25 kom bedre igennem dagen oven på et vist efterslæb til Europa i sidste uge. Tyske og danske lange statsrenter trak lidt op, mens EUR/USD svingede. Til morgen er Asi-en-børserne faldet en smule efter offentliggørelsen af Kina-væksttal, og aktiefutures i USA og Europa peger let nedad frem mod dagens vigtige bankregnskaber fra Goldman Sachs og Morgan Stanley. Kina: BNP-væksten i 4. kvartal viste sig overraskende høj, da den kun faldt til 2,9% y/y fra forrige 3,9%, og dermed endte 2022 med en BNP-vækst på 3%. Det var højere end ventet, men stadig den næstlaveste vækst siden 1970. Dertil kunne lægges overraskende høje december-udfald af detailsalg, industriproduktion samt investeringer, hvilket antyder muligheden for en aktivitetsbedring ind begyndelsen af 2023.Euroområdet: ECB’s finske Rehn betonede vigtigheden af, at stramme hurtigt op i pengepolitikken nu og her. Derfor ventes ECB at leverer signifikante renteforhøjelser på de kommende rentemøder, hvilket indikerer, at han nok ser 0,50%-points forhøjelser på i hvert fald de kommende to rentemøder. ECB's cheføkonom Lane peger på, at renterne skal op i restriktivt område, men afholdt sig fra at gisne om niveauet. Danmark: Producentpriserne steg i december med 0,7% m/m som følge af stigende energipriser oven faldende priser de to forrige måneder. Det ændrede imidlertid ikke på, at årsinflationen faldt endnu en tand til 10,6%.I dag er det småt med vigtige nøgletal. Vi modtager dog tysk ZEW-barometer for januar samt britisk arbejdsmarkedsrapport for november/december. Fra USA modtager vi det første regionale fremstillingsindeks (Empire) for januar fra New York Fed. Ydermere har vi et par centralbanktaler fra ECB’s Centeno samt Fed’s Williams. Endelig har vi et muligvis vigtigt rentemøde i Bank of Japan i morgen tidlig. |
---|
|
---|
|
---|
|
---|
| Jyske Bank har købt Handelsbanken Danmark. Analyser og anbefalinger er derfor baseret på Jyske Banks holdninger, og Jyske Bank er ansvarlig. Du vil i en periode stadig kunne se Handelsbanken-navnet flere steder, bl.a. i dette nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer alle hverdage og er udarbejdet af cheføkonom Jes Asmussen og seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingø. |
---|
|
---|
| |
---|
|
---|
| © Svenska Handelsbanken AB (publ) |
---|
|
---|
|
---|
|
---|
|
---|