Morgenmelding Handelsbanken - 17.11.2022
2 years ago
Nyheder fra aktie-, obligations- og valutamarkederne samt en række aktuelle økonomiske nøgletal og estimater for den kommende dag. |
---|
De vigtigste begivenheder denne morgen: |
---|
Markederne: Der var tale om en vis bedring i stemningen på finansmarkederne fra morgenstunden onsdag, da USA, NATO og Polen alle konkluderede, at der ikke var indikationer på at missilnedslaget i Polen skyldtes et bevidst russisk angreb. Der herskede dog alligevel en negativ stemning på aktiemarkederne, muligvis som følge af at begivenheden minder markederne om hvor skrøbelig situationen er. Dertil kunne lægges stærkere end ventet USA-detailsalgstal som sammen med en række Fed-taler svækkede håbet op en snarlig neddrosling af Fed’s opstramningskampagne. Det gav aktiemarkederne et ekstra skub nedad, og aktiemarkederne i både Europa og USA endte dagen med fald – og faldet viste sig ekstra stort herhjemme. Markedsrenterne endte også lavere, mens EUR/USD blot steg en smule og olieprisen satte sig. Den negative børsudvikling fortsætter til morgen i Asien med Kina i front, hjulpet af en inflationsadvarsel fra Kinas centralbank. Aktiefutures for USA og Europa udvikler sig rimelig stabilt.USA: Detailsalget bød i oktober overraskende på den største stigning i otte måneder og blev desuden revideret op i september. Industriproduktionen skuffede imidlertid med et uventet mindre fald i oktober. NAHB’s byggetillidsindeks tog i november et nyt uventet kraftigt dyk til det laveste niveau siden 2012. Det var lidt skuffende, idet der nok var håb om at den seneste stigning i realkreditansøgninger. En række Fed-taler understregede, at Fed bestemt ikke er færdig med sine opstramninger foreløbigt. Endelig så opnåede Republikanerne et snævert flertal i Repræsentanternes Hus.Euroområdet: Vi havde en række ECB-taler, som alle betonede behovet for yderligere pengepolitiske opstramninger, om end flere pegede på muligheden for at renteforhøjelserne snarligt skal ned i tempo.Storbritannien: Forbrugerprisinflationen steg mere end ventet i oktober til nyt 40-årigt højdepunkt på 11,1% y/y op fra forrige 10,1% y/y.Dagen byder især på fokus på Storbritannien, hvor premierminister Sunak og finansminister Hunt fremlægger den nye skattepakke. Derudover har vi en række centralbanktaler fra ledende personer i Fed. Blandt nøgletallene kan der være lidt fokus på USA’s offentliggørelse af antal nye ledige for sidste uge, det regionale fremstillingsbarometer fra Philadelphia Fed samt opgørelsen af nystartede boligbyggerier i oktober. Fra euroområdet modtager vi revidering af forbrugerpriserne for oktober, bilsalgstal for oktober samt en opgørelse af byggeproduktionen i september. |
---|
|
---|
|
---|
|
---|
| Handelsbanken, filial af Svenska Handelsbanken AB (publ.), Sverige er ansvarlig for Morgenmelding. Nyhedsbrevet udkommer alle hverdage og er udarbejdet af cheføkonom Jes Asmussen og seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingø. |
---|
|
---|
| |
---|
|
---|
| © Svenska Handelsbanken AB (publ) |
---|
|
---|
|
---|
|
---|
|
---|