Morgenmelding Handelsbanken - 22.09.2022
1 year ago
Nyheder fra aktie-, obligations- og valutamarkederne samt en række aktuelle økonomiske nøgletal og estimater for den kommende dag. |
---|
De vigtigste begivenheder denne morgen: |
---|
Markederne: Der var slået en nervøs stemning an fra morgenstunden onsdag forud for rentemødet i USA, og det blev blot forværret af øgede geopolitiske risici i kølvandet på Ruslands delvise mobilisering i Ukraine-krigen kombineret med Putins trusler om potentielt atomare udfald af krisen. Det sendte europæiske renter nedad sammen med EUR, mens aktiemarkederne holdt skindet på næsen med små stigninger. Fed’s rentemøde sendte et klart signal om fortsat aggressivt opstramningshumør, og det understøttede en stærkere USD mens renterne reagerede blandet og aktiemarkederne så rødt. Til morgen fortsætter den negative børsstemning i Asien, og europæiske aktiefutures peger markant mens de amerikanske falder yderligere.USA: Fed fastholdt som ventet på rentemødet det voldsomme opstramningsridt, og hævede Fed Funds renterne med 0,75%-point for tredje gang i streg. Derudover blev Fed’s medianskøn for Fed funds renteniveauet de næste to år løftet markant. Salget af eksisterende boliger var lidt mere stabilt end ventet i august, hvor salget kørte nogenlunde sidelæns fra forrige måned. Dertil kunne lægges en mindre stigning i antallet af realkreditansøgninger ifm. boligkøb i sidste uge.Japan: Rentemødet i Bank of Japan resulterede som ventet i en uændret lempelig pengepolitik, hvormed banken fortsætter sin enegang. Efter mødet fik vi en ny advarsel fra finansministeriet om mulig ”skygge”-intervention i JPY.Sverige: Boligpriserne fortsatte ned i august, og de er nu faldet med omkring 7% siden toppen i februar. Dog fik vi samtidigt et uventet fald i arbejdsløshedsraten i august til 6,9%.Dagen byder på en række rentemøder i Storbritannien, Norge samt Schweiz Derudover får vi forbrugertillid for september for både euroområdet og Danmark. |
---|
|
---|
|
---|
|
---|
| Handelsbanken, filial af Svenska Handelsbanken AB (publ.), Sverige er ansvarlig for Morgenmelding. Nyhedsbrevet udkommer alle hverdage og er udarbejdet af cheføkonom Jes Asmussen og seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingø. |
---|
|
---|
| |
---|
|
---|
| © Svenska Handelsbanken AB (publ) |
---|
|
---|
|
---|
|
---|
|
---|