Morgenmelding Handelsbanken - 22.12.2022
1 year ago
Jyske Bank har købt Handelsbanken Danmark. Analyser og anbefalinger er derfor baseret på Jyske Banks holdninger, og Jyske Bank er ansvarlig. Nyheder fra aktie-, obligations- og valutamarkederne samt en række aktuelle økonomiske nøgletal og estimater for den kommende dag. |
---|
De vigtigste begivenheder denne morgen: |
---|
Markederne: Risikoappetitten vendte tilbage til de europæiske aktiemarkeder i går, efter den seneste periode med tilbagegang. Det europæiske Stoxx600 steg således med hele 1,7%, som er den største fremgang siden 10. november, hvor nogle af de mere rentefølsomme sektorer tog revanche, og hvor energisektoren også fik støtte fra højere oliepriser. Der var relativt ro på obligationsmarkederne i Danmark og Tyskland, og det danske OMXC25 havde også pilen opad, om end med en lidt mere begrænset stigning på 0,9%. Den positive stemning prægede også de amerikanske markeder, hjulpet af positive indtjenings-nyheder fra bl.a. Nike og FedEx, og hvor en større end ventet stigning i den amerikanske forbrugertillid, trukket af aftagende inflation og lavere benzinpriser, også så ud til at give investorerne mere blod på tanden. S&P500 lukkede således med en stigning på 1,5%, hvor bekymringer om recession og renteforhøjelser altså ser ud til at være sat lidt på pause. Selv om Kina halter lidt her til morgen, er det generelle billede, at rallyet er fortsat på de asiatiske markeder i nat, og de euro-pæiske og amerikanske aktiefutures indikerer da også pt. en grøn åbning i dag.USA: Forbrugertilliden fra Conference Board steg fra 101,4 til 108,3 i december, hvilket var væsentligt mere end ventet, og det højeste niveau siden april. Stigningen skal formentligt ses i lyset af bedringen på aktiemarkederne siden oktober (om end dampen her er gået lidt ud igen på det seneste) samt tegnene på, at inflationen har toppet, stærkt hjulpet af faldende benzinpriser. Det har formentligt også bidraget til et pænt fald i forbrugernes 1-årige inflations-forventninger, og forbrugerne var også en smule mere fortrøstningsfulde med hensyn til tilstanden på arbejdsmarkedet. Antallet af ansøgninger om realkreditlån til huskøb havde kun en svag pil nedad i sidste uge, men salget af eksisterende boliger i november faldt i november til det næstlaveste niveau siden 2010.Tyskland: Forbrugertilliden steg fra -40,1 til -37,8 i januar, hvilket var lidt bedre end ventet. Budskabet er dog fortsat, at det er vanskelige tider for husholdningerne.Sverige: Det overordnede økonomiske stemningsbarometer faldt kun marginalt fra 84,7 til 84,5 i december, men befinder sig fortsat på et signifikant svagere niveau end normalt, som peger på fald i BNP.Danmark: Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 1.700 personer i oktober til ny rekord. Farten i fremgangen er dog taget af i forhold til de to foregående måneder, og vi forventer fortsat, at vi vil se en mere negativ udvikling i beskæftigelsen i den kommende tid. Vi kommer dog ikke uden om, at vi har bevæget os ind i den aktuelle krise med et meget stærkt udgangspunkt på arbejdsmarkedet.Dagen er stille, når det kommer til større nøgletal, hvor vi fra USA må nøjes med den ugentlige opgørelse af antallet af nye ledige, det ledende indeks fra Conference Board, reviderede BNP-tal samt en regional aktivitetsindikator fra Kansas Fed. Vi får også reviderede BNP-tal fra UK samt svensk detailsalg og norsk ledighed. |
---|
|
---|
|
---|
|
---|
| Jyske Bank har købt Handelsbanken Danmark. Analyser og anbefalinger er derfor baseret på Jyske Banks holdninger, og Jyske Bank er ansvarlig. Du vil i en periode stadig kunne se Handelsbanken-navnet flere steder, bl.a. i dette nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer alle hverdage og er udarbejdet af cheføkonom Jes Asmussen og seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingø. |
---|
|
---|
| |
---|
|
---|
| © Svenska Handelsbanken AB (publ) |
---|
|
---|
|
---|
|
---|
|
---|