Morgenmelding Handelsbanken - 27.01.2023
1 month ago
Jyske Bank har købt Handelsbanken Danmark. Analyser og anbefalinger er derfor baseret på Jyske Banks holdninger, og Jyske Bank er ansvarlig. Nyheder fra aktie-, obligations- og valutamarkederne samt en række aktuelle økonomiske nøgletal og estimater for den kommende dag. |
---|
Morgenmelding bliver til Jyske Morgennyt Fra på mandag den 30. januar 2023 vil du modtage Jyske Morgennyt i stedet for Morgenmelding. Jyske Morgennyt er dugfriske opdateringer på de finansielle markeder. Morgennyt udkommer alle hverdage inden kl. 9 om morgenen og er udarbejdet af vores finansielle eksperter. Vi håber du bliver glad for Jyske Morgennyt. Vi hører meget gerne din feedback, skriv til: nyhedsbreve@handelsbanken.dk. De vigtigste begivenheder denne morgen: |
---|
Markederne: Aktiemarkederne i Europa kom sig torsdag oven på en negativ onsdag. Det fik støtte fra umiddelbart positive USA-nøgletal, som dog også rummede lidt svagheder under overfladen. Så recessionsfrygten blev holdt skak, samtidig med at rentefrygten ikke tog til – et mix som aktiemarkederne satte pris på, herunder igen især teknologiaktier. S&P500 lukkede i højeste niveau i over en måned. Markedsrenterne steg sammen med olieprisen mens EUR/USD faldt en anelse. Den positive stemning bliver videreført i Asien til morgen, på trods af nyhed om at Japan og Holland slutter sig til USA i bestræbelserne på at begrænse Kinas adgang til halvleder-teknologi. Europas aktiefutures peger let op, mens USA falder, hjulpet af nedslående indtjeningsforventninger fra Intel Corp.USA: Vi modtog lidt bedre end ventet nøgletal fra USA, da BNP-væksten viste sig højere end ventet i 4. kvartal på 2,8% q/q og dermed blot bremsede en smule op fra 3. kvartal. Under overfladen var tallene dog knap så stærke, da det især var lageropbygning som stod bag væksten. Antallet af nye ledige på dagpenge overraskede igen positivt, da de overraskende faldt til det laveste niveau i ni måneder. Salget af nye boliger var stort set på det ventede niveau i december, og viser stadig ikke samme grad af svaghedstegn, som vi ser i det større marked for salget af eksisterende boliger. Japan: Forbrugerpriserne i Tokyo steg i januar mere end ventet, hvillket øger presset på Bank of Japan for at foretage en ny justering af den lempelige politik. Sverige: Konjunkturbarometeret fra Konjunkturinstituttet faldt i januar og er nu nede i det laveste niveau siden efterdønningerne af finanskrisen i 2009.Danmark: Detailsalget faldt i december med hele 2,2% m/m, og det er det største december-fald i seks år, og det bragte salget ned i det laveste niveau siden begyndelsen af 2021.I USA byder dagen på tal for det personlige forbrug i december, men fokus vil nok i højere grad være på den samtidige opgørelse af forbrugsdeflatoren PCE-core. Der vil også være opmærksomhed på de verserende salg af eksisterende boliger for december. Derudover byder dagen på fransk forbrugertillid for januar samt svensk ledighed samt detailsalg for december. |
---|
|
---|
|
---|
|
---|
| Jyske Bank har købt Handelsbanken Danmark. Analyser og anbefalinger er derfor baseret på Jyske Banks holdninger, og Jyske Bank er ansvarlig. Du vil i en periode stadig kunne se Handelsbanken-navnet flere steder, bl.a. i dette nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer alle hverdage og er udarbejdet af cheføkonom Jes Asmussen og seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingø. |
---|
|
---|
| |
---|
|
---|
| © Svenska Handelsbanken AB (publ) |
---|
|
---|
|
---|
|
---|
|
---|