I nyhedsbrevet kan du læse om MS Fokus, der er et initiativ, hvor sparekassen støtter et almennyttigt formål udpeget af kunderne. Er du garantkunde, kan du stemme om, hvilket formål vi skal støtte de kommende to år.
Du kan også læse om en smart løsning til håndtering af klassekasser og andre fælleskasser.
Går du med tanker om din næste bil skal køre på el, så kan du læse om Peters erfaringer med at skifte til elbil.
Er du boligejer, rummer dine mursten måske skjulte værdier. Det kan du finde ud af med Energiberegneren fra Totalkredit.
Endelig har du mulighed for at deltage i bankospil, koncert og webinar om investering.
Martin Nørholm Baltser
Adm. direktør
MS Fokus - støtte med hjertet
Er du garant i Middelfart Sparekasse, har vi brug for din stemme. I Middelfart Sparekasse har vi et koncept – MS Fokus – hvor vi indgår et samarbejde med en almennyttig organisation, som vi donerer 400.000 kr. til i en periode over to år.
Den daglige køretur mellem Odense og arbejdspladsen på Vestfyn er blevet en summende fornøjelse for Peter Bendix Pedersen, formand for friskolernes forening. For nylig skiftede han den gamle dieselbil ud med en spritny Hyundai KONA Electric. En beslutning, der hurtigt har vist sig at være god for både økonomien, køreglæden og samvittigheden.
Der er sandsynligvis noget at hente på både varmeregningen og klimakontoen, hvis du investerer i en energirenovering af din bolig. Med Totalkredits Energiberegner kan du indtaste din adresse og med det samme få svar på, om der er penge i din mur og konkrete bud på, hvor du skal sætte ind med energiforbedringer.
Renteniveauet er historisk lavt og førende økonomer og Nationalbanken forventer, at det lave renteniveau fortsætter. Det betyder, at det ikke længere er attraktivt at have penge stående på en almindelig konto – selvom det kan virke nemt. Derfor er det en god ide at overveje, om du bør investere en del af din opsparing.
Tilmeld dig vores gratis webinar og bliv klogere på, hvordan du passer din opsparing bedst muligt. Webinaret er for alle, også dig, der ikke har erfaring med investeringer.
Kom og oplev en GUF koncert med stjernerost debut duo ”MALLEMUK” med de to sønderjyder Michael Hornhaver og Joakim Okkels.
Mallemuk musik har en særegen lyd – folk-musik og pop møder en besnærende melankoli, og ender ud med en lyd, som rammer bredt, som er fængende, men også varigt.
Fra og med mandag 21. september og formentlig 11 uger frem, vil du som kunde eller gæst i vores hovedsæde bemærke, at alt ikke er, som det plejer.
Vi skal have installeret nyt ventilationsanlæg, og det kommer til at kunne ses i hele bygningen. Arbejdet begynder i stueplan, og vores rådgivere får derfor midlertidige arbejdspladser andre steder i huset. Vi indretter arbejdspladser på en del af torvet, ligesom vi tager mødelokaler og ledige pladser på andre plateauer i brug. Kassefunktionen berøres ikke af arbejdet, så her kan du komme alle hverdage mellem 10 og 13 som vanligt.