For hver eneste dag, her i foråret, forandres det motiv man ser, når man kigger ud af sine vinduer eller det man ser når man kører frem og tilbage på den sædvanlige rute. Hver dag er der en ny busk eller et nyt træ som blomstre eller er i gang med at folde små spæde lysegrønne blade ud. Det er så fantastisk at være i og være en del af - naturen og livet i den. Naturen og det at "bruge" naturen, er en kæmpe stor del af mit liv. Jeg bor midt i den, jeg dyrker min store passion for heste i den, og motiverne i mine malerier er med stor inspiration fra naturen og landskabernes forandringer med årstidernes skiften. Mit nyeste lille bogprojekt. "Mal lette landskaber" er i den grad også fyldt med motiver og maleopgaver, som er udarbejdet med inspiration i og af naturen og landskaberne heri. Og igen, er disse motiver og maleopgaver i sin tid udarbejdet som dele af månedsopgaver til medlemmer af online kunstskolen ArtAcademy.dk. Så skulle man have lyst til også at få undervisningsfilmene for de enkelte maleopgaver med, så er et GULD medlemskab vejen. Og går du den vej, så bliver du medlem af en verden af vidunderlige og lærerige filmatiserede månedsopgaver helt tilbage fra 2014, og fremover nye månedsopgaver hver eneste måned. Desuden vil du blive medlem af et helt særligt fællesskab af dygtige og entusiastiske medmalere. I weekenden 24.-25. afholdes der på Kunstskolen Sønderbygaard et malekursus, "Mal lette landskaber", som i den grad kommer til at foregå i og af naturen. Et kursus for dig, som gerne vil dedikere en hel weekend til at opleve og male, sammen med en flok lige så dedikerede mennesker. Har du kun mulighed for at deltage én dag, er det naturligvis også en mulighed. Der er stadig få pladser, så skynd dig at blive meldt til. Nyeste bog "Mal lette landskaber" og alle mine andre bøger findes i shoppen på ArtAcademy.dk og under kurser på samme side kan du læse mere om og tilmelde dig kurset "Mal lette landskaber". Jeg gik lige lidt rundt i mit galleri og kom til at tænke på, at jeg da gerne vil dele nogle af mine malerier med jer, så her får I det første af "Ugens maleri fra mit eget galleri". Abstraktion - 40 x 40 cm - pris kr. 3.000,- Og med dette maleri vil jeg ønske jer en rigtig dejlig kommende weekend, med tid i naturen og måske tid til lidt maleri på terrassen ind imellem havearbejde og det bare at sidde stille og nyde. De bedste hilsner
Del X in Pin |