Vikle sig ud og falde til ro. Jeg elsker at være ude. Gå tur, Ikke skulle noget, være stille med mig selv, gå på opdagelse. Udenfor. Falde ind gennem uroen til de dybere lag af nærvær og livsenergi, der ligger lige der, lige under overfladen af alt det tilpassede og travle der fylder livet. For mig har det altid være en genvej. Udenfor. Ligesom et barn vil jeg ikke ind igen. Men hellere finde steder at sidde og kigge, ligge og give slip, bevæge mig og ånde. Langsomme landinger efter 20 minutters gang. 30 minutter. 1 time.... Det er udvikling. Vikle sig ud af stress og give tid til den naturlige selvregulering og omorganisering af tanker der kører i ring. Vikle sig ud af kropslige og følelsesmæssige forsnævringer, for at kunne åbne - nogengange smerteligt, til den intense glædesfølelse, der kan komme til orde, når vi opdager at vi er forbundet helt ind i kernen af livet. En del af himlen, havet og jorden. At forstå og genopdage den sansning af sin egen natur er en af de dybeste rødder i mit arbejde. Og et sted at finde dyb næring i et stresset liv. Meditation i klassisk forstand, som en siddende form har været en rejse at nå hen til for mig, fordi jeg har så meget uro. Gennem det at være tilstede udenfor, med samme opmærksomhed, har det meditative rum langsomt kunne åbne sig for mig.At være stille med mig selv, i kropslig, psykologisk og spirituel forstand.
De 4 årsvandringer jeg har sat op sammen med Annemette Skriver er et tilbud til dig om at opdage den proces i et fællesskab, blive guided ind i mindfulness og livsrefleksioner. Læs mere her tidlig sommervandring
Jeg håber du har lyst til at være med eller at du vil dele nyhedsbrevet med mennesker der kunne have lyst og behov.
Kærlig hilsen Heidi www.heidifrier.dk |