Nedtælling til Leonora Carrington


Mytologiske fabelfigurer og magiske alfevæsener i okkulte underverdener eller kosmiske verdensrum – snart fylder den britisk-mexicanske kunstner Leonora Carringtons dragende, surreelle billedverden ARKENs sale, i hvad der bliver den første store Carrington-udstilling i Skandinavien.

Leonora Carrington var en af surrealismens nøgleskikkelser, men har været en overset figur i den vestlige kunsthistorie. I dag er interessen for Carrington enorm. Udstillingen, der er skabt i samarbejde med Fundación Mapfre i Madrid, folder hele kunstnerens magiske univers ud med flere end 100 værker.

Glæd dig til Leonora Carrington som åbner lørdag den 17. september.
 
Læs mere

Samtale mellem Nina Nowak og Lars Bang Larsen


Mød kunstneren Nina Nowak, som er aktuel i ARKENs sommerudstilling Grundstof, og Lars Bang Larsen, kurator og direktør af Art Hub Copenhagen, i en samtale om døgnrytmer og tidevand, (mis)brug af teknologi i kunstens navn og skulpturelt arbejde imellem levende og døde materialer. Det sker onsdag den 21. september kl. 17.30-18.30. Museumsinspektør Jenny Lund modererer samtalen, der foregår på engelsk. Gratis for gæster med entré til museet, men tilmelding nødvendig via arken.dk/kalender

Læs mere

Foredrag: Universer af glas


Lyt med, når udstillingsassistent Simone Cecilie Pedersen dykker ned i Else Alfelts mosaikarbejder i anledningen af ARKENs aktuelle Alfelt-udstilling. Foredraget går tæt på Alfelts offentlige mosaikudsmykninger og stiller skarpt på hendes helt særlige teknik, Ravenna-teknikken, en traditionsrig teknik, som hun mødte på sine rejser til Italien og Grækenland, men som i Alfelts hænder bringes ind i det 20. århundrede.

Hør foredraget onsdag den 24. august kl. 17.30-18. Gratis for gæster med entré til museet, men tilmelding nødvendig via arken.dk/kalender

Læs mere

Få gratis adgang til ARKEN i et år
 

Elsker du at fordybe dig i kunsten og opleve dansk og international moderne kunst?

Bliv medlem af KLUB ARKEN og få gratis entré til museet i et år, rabat i ARKEN SHOP og ARKEN CAFÉ samt en række andre medlemsfordele. Er du under 30 år, kan du eksempelvis blive ARKEN U30-medlem for kun 175 kr. om året.

Du kan læse meget mere om de forskellige typer medlemskaber via linket. Køb dit medlemskab på museet eller i ARKEN WEBSHOP.

Læs mere

Foredrag: Else Alfelt – liv og værk
 

Else Alfelt var en central og banebrydende avantgardekunstner i tiden omkring anden verdenskrig, hvor dansk kunst definerede sig selv på ny. Hun slog igennem på den internationale scene, udstillede i både USA og Holland og deltog i flere kunstnergrupper sammen med Carl-Henning Pedersen, som hun dannede par med.

Museumsleder ved Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Lotte Korshøj, fortæller om Else Alfelts liv og virke i anledning af ARKENs store retrospektive udstilling med kunstneren onsdag den 7. september kl. 17.30-18.30.

Pris: 75 kr. Billetkøb via arken.dk/kalender

Læs mere
Følg os
ARKEN
Museum for Moderne Kunst

Skovvej 100, 2635 Ishøj
Telefon: 43 54 02 22
info@arken.dk
arken.dk
 
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Send til en ven
Tilmeld
Rediger profil
Afmeld