KAM AF GRIS MED ÆBLECREME, SPRØD SVÆR OG SYLTET GRØNKÅL
(2 personer) Syltet grønkål: ¼ l eddike, ¼ kg sukker, 1 laurbærblad, 3 peberkorn, 3 korianderfrø, 50 g grønkål
Kam af gris: Ca. 250 g kam af gris uden ben og svær, salt og peber
Æblecreme: 1 skrællet æble, skåret i mindre stykker, 1 æggeblomme (stuetemperatur), citronsaft, salt og peber, 1¼ dl olie (stuetemperatur)
Ved servering: 4 skiver godt rugbrød, smør, ½ rødt æble skåret i tynde både, 1 dl knuste flæskesvær
DAGEN FØR Syltet grønkål: Kog eddike, sukker og krydderier op, og køl lagen af. Skyl grønkålen grundigt, og fjern de grove stilke. Pluk grønkålen i mindre stykker, og læg dem i et sylteglas. Overhæld grønkålen med syltelage, så det dækker. Stil glasset på køl, og lad det trække i 24 timer før brug.
PÅ DAGEN Kam af gris: Krydr kammen med salt og peber. Læg den i et ovnfast fad eller i en bradepande. Steg den i 45-60 min. ved 180°, den skal opnå en kernetemperatur på 62-65°, brug et stegetermometer. Afkøl, og skær den i tynde skiver. Æblecreme: Fjern kernehuset, og skær æblet i ganske små tern. Pisk æggeblommen med citronsaft og lidt salt i en skål. Tilsæt første halvdel af olien drypvis under kraftig piskning. Tilsæt resten af olien langsomt under kraftig piskning. Smag til med salt og peber. Bland æbletern med mayonnaisen, og smag til med salt, peber og evt. en lille smule sukker alt efter syrligheden i æblet. Ved servering: Smør rugbrødet med smør. Fold skiver af kammen på brødet, - gerne så det giver lidt fylde. Kom æblecreme på kammen. Stik 3-4 skiver æble i cremen, og drys knust flæskesvær på. Pynt med syltet grønkål, og server. Velbekomme!
Grise-skanke - for mange "det bedste stykke kød" på grisen
Vi har haft rigtig mange slagtninger hen over julen. Vi har derfor mange varianter af skanke i denne uge - et skønt stykke kød til en fornuftig pris. Hvis du er i tvivl om tilberedning, så snup en snak med Jens i slagterafdelingen! Er det ikke snart tiden, hvor brunkål tilberedt på skank skal forskønne dit hjem?
Conni har haft svømmebriller på og dykket lidt ned i historiebøgerne Vi døbte vores kolde afdeling "Delikatesse" da vi åbnede Gårdbutikken. I dag synes vi faktisk, at vores Delikatesse kan mere end blot det at være en delikatesse. Da vi elsker de gamle håndværksdyder, mormormad og ikke mindst pålæg, fremstillet ud fra gamle opskrifter, synes vi, at vi mangler et godt navn til vores afdeling, hvor kvalitet altid prioriteres højt. Vi er faldet over ordet: FADEBURET Ordet ligger godt i munden og er for fra den tid hvor e-numrene endnu ikke var opfundet. Hvad synes du om navnet?
Hver uge har vi en god gammel- daw's slagterbiksemad klar til at varme - prisen er også god 25,- kr / ½ kg
Biksemaden er tilberedt med omhu for kvalitet - forkæl dig og biksemaden med et bæger Bearnaise til 10,- kr for et bæger
Ingen skal være i tvivl om at Onsild Slagtehus støtter STOP MADSPILD. Derfor indfører vi nu følgende: Torsdage og fredage fra kl. 16.30 til 17.00 sælges ikke solgte sandwich, smørrebrød, håndmadder og lignende til HALV PRIS