| Så kører blenderen for alvor hjemme hos mig igen. Hver morgen smider jeg en ordentlig omgang grøntsager og lidt frugt i kanden og blender det til en ordentlig omgang energigrød. På den måde får jeg næsten alle de grøntsager jeg har brug for allerede fra morgenstunden. Det jeg spiser resten af dagen er jo bare bonus. | |
| Henover julen har jeg ikke været helt så konsekvent med at spise den grønne energigrød, men det det er fantastisk at være i gang igen og mærke, hvor godt jeg får det, når jeg begynder dagen med masser af grønt. | |
| Men udover morgenmaden, så er der jo resten af dagens måltider, som lige nu gerne må være ekstra grønne og lette. Hvis du gerne vil bruge januar på at få det bedre i din krop oven på jul og nytår, har Marissa Lippert masterplanen til dig. | |
| Hun er ikke kun kok, men er også uddannet diætist og er tilmed blevet kåret til den bedste diætist i New York ad flere omgange. Læs hendes 7 råd til at komme godt i gang og gå herefter i køkkenet og prøv blandt andet stegt laks med sprød raddichio og misodressing, hvor du får godt med sundt fedt, mættende protein og en peberrod og krydderurter, der stimulerer din smagssans. | |
| Chou farci, der betyder fyldt kål, er også en virkelig genial vinterret, hvor det smukke savoykål bliver fyldt med linser og kartofler til en mættende og nærende ret, hvor I kan være mange om bordet. | |
| Udover at spise grøntsager, gælder det også om at nære sig med de rigtige kulhydrater. Quinoa ikke kun rig på protein, men også mange gode fedtsyrer. Sammen med bladbede og granatæblekerner bliver du mæt på den gode og sunde måde. Find opskriften her. | |
| Hvis snacktrangen kommer over dig, vil jeg anbefale de her choko energiabarer, der nok skal holde dampen oppe i januar og så slutter vi med en af mine favoritretter lige nu. Nemlig bagt butternutsquash med en fyldig kålsalat. | |
| Jeg håber, at det har givet dig inspiration til at fortsætte januar for fuld damp. | |
|
| MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER |
| |
|
|