| | Esport survey: The NORTH is here! Som bekendt, er Nordisk Film i samarbejde med FC København gået ind i samarbejde omkring det professionelle Counter-Strike-hold ’NORTH’, hvilket er en del af Nordisk Films nye strategi om esport. Arbejdet er allerede godt i gang, og vores key account manager Steffen Reinhardt er blevet tilknyttet NORTH som sales manager. Derudover er vores analyseafdeling engageret i arbejdet, og her er der allerede kommet nogle interessante resultater ud af undersøgelser, som er sendt direkte ud i den spændende esport-målgruppe gennem NORTH’s Facebook og Twitter konti: Hele 94% af målgruppen, som næsten udelukkende består af mænd mellem 15 og 35 år, svarer eksempelvis, at sponsorater er godt for esport, mens 57% er enig i, at sponsorater giver dem lyst til at søge mere information om brandet. Derudover kunne vi registrere en 28% stigning i top-of-mind på adidas efter to turneringer, hvor de havde sponsoreret holdet. Du kan se nærmere på resultaterne ved at klikke her, og hvis du vil høre mere, er du meget velkommen til at kontakte Steffen Reinhardt. |
|
Intro/outro: Burhan G og Citybois indleder reklameblokken Dansk Reklame Film har sammen med Boye Spellerberg og Nord Booking lavet ny intro og outro til reklameblokken i biografen. Denne gang er det i samarbejdet med koncertaktuelle artister Citybois og Burhan G. De har hver i sær lavet deres fortolkning af den kendte trompetmelodi fra 1958. De kan netop nu opleves i biograferne eller her på dette link. |
|
Case: Circle K – Motor Opera En ny cross-media undersøgelse, som er udarbejdet af Starcom Denmark for Circle K og Dansk Reklame Film, viser et positivt resultat for biografmediet. Casen er lavet på baggrund af en kampagne for Circle K, som blev afviklet på bl.a. tv, online og biograf. En række parametre som erindring, købsintention og call-to-action analyseres, og casen viser, at biografen er bedst til at drive call-to-action: Der er nemlig en væsentlig større andel biografgængere, som aktivt har gjort noget (fx besøgt, fortalt om eller anbefalet Circle K) efter at have set reklamefilmen sammenlignet med dem, der kun har set reklamefilmen på tv eller online. Som altid, præsenterer vi gerne nye cases for interesserede mediebureauer. Kontakt analysechef Rasmus Andersen, hvis du vil vide mere om casesamarbejde. |
|
Salgsmodel: 3 opnår god effekt med Hasselhoff En ny salgsmodel fra Business Science hos GroupM viser, at biografen er det mest effektive af mindre mediakanaler, og at der er potentiale til at allokere mere budget til biograf. 3 har senest kørt deres populære Hasselhoff kampagne i biografen, som også opnåede en imponerende erindring på 93%. |
|
Med et nyt kalenderår følger også et nyt filmår, og traditionen tro følger den ene store prisuddeling efter den anden. Senest blev Golden Globe afholdt, og inden længe bliver det tid til at uddele de eftertragtede Oscar-statuetter for 90. gang i Hollywood. Selvom sløret endnu ikke er blevet løftet for de endelige nomineringer, er der en række film, der allerede nu ligger lunt i svinget. Heriblandt findes store titler som ’The Shape of Water’, ’Lady Bird’, ‘The Post’ og ikke mindst ‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ som var omtalt i forrige Nyhedsbrev Popcorn. Det er med andre ord lagt i kakkelovnen til en tid med topkvalitet i biograferne, som uge efter uge har den ene Oscar-kandidat på lærredet efter den anden, og det er således med at bevare overblikket i en spændende biograftid. Vi giver derfor nedenfor vores bud på fem titler, der i særhed bør holdes øje med i den kommende tid. Darkest Hour (21/1-2018): Filmen udspiller sig under Anden Verdenskrig, hvor Winston Churchill netop er blevet udnævnt til Premierminister for England. Churchill skal nu beslutte, om han vil indgå en fredsaftale med Tyskland eller kæmpe imod Hitler. Gary Oldman vandt en Golden Globe for at portrættere Winston Churchill, og er allerede udråbt af internationale kritikere til at være en klar Oscar-favorit. The Shape of Water (22/2-2018): Fra mesterfortælleren Guillermo del Toro (Pans labyrint) kommer historien om en romance mellem en kvinde og et udefineret væsen, som lever i vandet. Historien foregår i et statsstyret og tophemmeligt højsikkerhedslaboratorium i koldkrigstidens USA omkring 1962. På rollelisten finder man bl.a. Sally Hawkins, Michael Shannon og Octavia Spencer. Call Me by Your Name (1/2-2018): I dette romantiske drama i Norditalien møder vi Elio, som forelsker sig dybt i sin fars sommerpraktikant Oliver. Elio spilles af Timothée Chalamet og Armie Hammer (The Social Network) ses som sommerpraktikanten Oliver. Efter sigende skulle filmen på premieren ved New York Film Festival have modtaget et 10-minutters langt stående bifald. The Post (5/4-2018): Med Meryl Streep og Tom Hanks i hovedrollerne og Steven Spielberg som instruktør, kan det næsten ikke blive bedre. The Post bygger på den autentiske historie om The Pentagons Papers i 1971, hvori det blev afsløret, at flere amerikanske præsidenter havde dækket over landets involvering i Vietnam-krigen. Lady Bird (26/4-2018): Vi følger Christine, en ambitiøs og nysgerrig highschool-elev, der omtaler sig selv som Lady Bird. Hun drømmer om at komme væk fra forstaden, men skal først forbedre sin collegeansøgning ved at tage nogle ekstra fag. Dette bliver gennem dramaklubben, hvor hun får en rolle i årets musical samt forelsker sig for første gang. Saoirse Ronan (’Atonement’, ’Brooklyn’) stråler i rollen som Lady Bird, og har netop modtaget en Golden Globe for sin præstation i Greta Gerwigs instruktørdebut. |
|
|
| | |
|