Facebook icon Forward icon

Nu er er der tomater, spinat og radiser

Drivhuset bugner af den lækreste spinat. Vi sælger den helt frisk fra drivhuset. I vores husholdningen bruger vi den friske spinat i grønne salater, som pynt på en håndmad, på panden sammen med spejlæg om morgenen, i en smoothie og til tærter.

Radiserne trives også godt i drivhuset. De er milde i smagen og flotte i farven. På Facebook skrev en af vores kunder, at det er de bedste radiser hun har smagt.

Fra Varpelev tomatgartneri har vi nu fået de første snack tomater. Uhm.. de er gode. Deres små snack og store agurker har vi også. 

Grønne asparges er kommet op, men de kan ikke lide kulden om natten. Vi håber de første bundter kan skæres i løbet af de næste uge.

De nye kartofler i drivhuset har sat knolde, og de vil være klar til salg fra midt i maj.

Spinatsalat med rodfrugtchips

Spinatsalat med rodfrugtchips er en salat Karen ofte tilbereder på denne årstid. Den er flot på en buffet og velegnet, hvis man skal have en ret med til et sammenskudsgille. Den tager lidt tid at tilberede, men det er tiden vær.

Hjemmelavet rodfrugtchips smager også ret godt. Tilbered en stor portion. De forsvinder hurtigt. Her kommer opskriften:

  • Frisk spinat
  • Spidskål
  • Valnødder, ristede
  • 1 rødløg eller forårsløg

Dressing af citron, olivenolie, dijonsennep, honning, salt og peber

Rodfrugtchips: Salt og peber, olivenolie, rodfrugter (gulerod, rødbede og jordskokker)

Rodfrugtchips: Vask og skræl evt. rodfrugterne og skær dem i så tynde skiver som muligt. Bland skiverne med olie og krydr med salt og peber. Fordel dem på en eller to bageplader beklædte med bagepapir (de skal helst ligge enkeltvis). Bag chipsene i ovnen ved 200° i ca. 30 min. til de er sprøde - vend dem evt. undervejs.

Salat og dressing: Skyld spinaten. Skær eller snit spidskål og løg fint. Rør dressingen sammen og vend den rundt i spidskål og løg. Læg spinaten ovenpå og pynt med rodfrugtchips og ristede valnødder.