Ingen billeder? Web-version

Ny podcast om de etiske dilemmaer i retspsykiatrien

I februar 2020 udsendte Det Etiske Råd en udtalelse, der behandler en række etiske problemstillinger inden for retspsykiatrien. Vi følger nu op med en podcastserie, hvor du kan høre personlige beretninger fra mødet med retspsykiatrien.

Du møder Nikolaj Petersen, som har flere retspsykiatriske foranstaltninger bag sig. Du får blandt andet historien om, hvad der lå forud for hans første møde med retspsykiatrien.

Heidi Andersen er mor til Nanna, der har været retspsykiatrisk patient i mere end 10 år. Hun fortæller om konkrete episoder, hvor dilemmaerne har været særligt svære at håndtere i familien.

Du kan også høre overlæge og psykiater Gitte Ahle give et bud på, hvordan et stigende antal retspsykiatriske patienter kan nedbringes til fordel for patienter, pårørende og samfundet i almindelighed.

Lyt til Syg/dom – en podcast om de etiske dilemmaer, man kan møde i retspsykiatrien.

Lyt på Spotify

Lyt på Apple Podcasts

Lyt på Google Podcasts

»Det er et svigt, at vi som samfund driver syge mennesker ud i vold og anden kriminalitet«

Antallet af retspsykiatriske patienter er steget markant de senere år. Det har fået Det Etiske Råd til undersøge området og udarbejde en udtalelse, der afdækker en række etisk problematiske forhold i retspsykiatrien. Patienter, pårørende og sundhedspersonale bekræfter, at de også oplever store udfordringer.

Læs artiklen på etiskraad.dk

Aktuel debat

Ikke-terapeutisk omskæring af drenge

I de seneste uger har der hersket en debat om ikke-terapeutisk omskæring af drenge. Debatten har aktuelt grobund i faglige tvister, der er opstået i den arbejdsgruppe, som skal skrive en vejledning for Styrelsen for Patientsikkerhed. Konsekvenserne har blandt andet været, at flere faglige repræsentanter har trukket sig fra arbejdsgruppen.

Tilbage i 2018 udtalte rådet sig om emnet på anmodning fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg. Dengang fandt et flertal den eksisterende praksis med omskæring etisk forkert, men samtidig fandt man dog ikke anledning til at anbefale et forbud.

I udtalelsen peger rådet blandt andet på, at det er en etisk svær debat, hvor målsætningen dog må være, at de involverede aktører og debattører som udgangspunkt betragter hinandens holdninger som fremsat i ”god mening” og at de faktisk er udryk for personens overbevisninger og ikke blot er maskerede forsøg på at fremme ens egen sag med alle tænkelige midler. Det må fx anerkendes, at man som ansvarlige forældre udmærket kan få udført rituel omskæring af sit drengebarn, netop fordi man anser dette for at være i barnets egen interesse. Og tilsvarende må det anerkendes, at man udmærket kan være imod omskæring af drengebørn af etiske grunde, uden at dette på nogen måde hænger sammen med en generel nedvurdering af muslimer og jøder.

I udtalelsen kan man læse rådsmedlemmernes forskellige holdninger til, om drengeomskæring bør forbydes og det bliver diskuteret i hvilken grad, omskæring kan betragtes som værende etisk acceptabelt eller etisk forkert. I udtalelsen fremlægger rådet også kendte fakta om omskæring.

Læs rådets udtalelse om rituel omskæring af drenge

Opbevaring af ubefrugtede og befrugtede æg

Sundheds- og ældreministeren har anmodet Det Etiske Råd om at forholde sig til de etiske aspekter ved en eventuel forlængelse eller ophævning af den gældende opbevaringsperiode.

Baggrunden for henvendelsen er bl.a. et borgerforslag, som foreslår, at opbevaringstiden for befrugtede og ubefrugtede æg udvides, så de kan opbevares til kvinden er fyldt 46 år, og ikke længere må modtage reproduktiv assistance. De gældende regler begrænser opbevaringsperioden til 5 år, hvorefter de opbevarede æg skal destrueres. Borgerforslaget har nu opnået 50.000 støtter og det er nu op til partierne i Folketinget at tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget.

Rådet arbejder aktuelt på en ny udtalelse, der udkommer i oktober.

Fik du læst?

Nyt tema om COVID-19 og etik

I 2020 blev verden ramt af en pandemi med coronavirus, som har sat de fleste lande i alarmberedskab. Coronakrisen er dog ikke kun en verdenshistorisk sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund.

Der er væsentlige etiske dilemmaer at diskutere, og i slutningen af maj præsenterede vi Det Etiske Råds bidrag til debatten om COVID-19 og etik. Her finder du tekster om:

+ COVID-19: Etik i en krisetid

+ COVID-19, sårbare og etik

+ Etiske hensyn ved visitation og prioritering af patienter på 'den røde kurve'

+ Etik og prioritering: COVID-19 og samfundsnedlukningens dilemmaer

+ Etiske hensyn ved digital kontaktopsporing