| Freja Bøgh Lassen | | Journalist | | |
|
|
| | Nyhedsoverblikket handler i dag om en ny israelsk rapport, der konstaterer, at der fandt seksuelle angreb sted 7. oktober, da Hamas angreb Israel. Derudover mener skoleforsker, at der er brug for mere disciplin og autoritet i folkeskolen.Nye tal tyder på, at det politiske system ødelagt og Grønland har lagt ny strategi for deres fremtidige rolle i verden. | |
| nullFoto: Susana Vera/Ritzau Scanpix |
| | Ny rapport viser, at Hamas har udsat civile for systematiske seksuelle angreb | |
| | En israelsk organisation, der bekæmper seksuel vold, beskriver, hvordan den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse udsatte civile for systematisk seksuel vold 7. oktober ligner mønstre fra krigstid. Det har de israelske myndigheder længe forsøgt at beskylde Hamas for, men der har manglet beviser og vidneudsagn. | |
| | En ny rapport baseret på blandt andet vidensudsagn og interviews, kan dog underbygge beskyldningerne. Sammenslutningen af Voldtægtskrisecentre i Israel kan nu konstatere, at der skete voldtægter og andre former for overgreb, netop ved musikfestivalen Nova, hvor over 300 mennesker blev slået ihjel, samt i private hjem i kibbutzer tæt ved grænsen til Gazastriben. | |
| | Det fremgår for eksempel af rapporten, at mange af voldtægterne blev begået som en gruppe med deltagelse af voldelige terrorister. Ligeledes indeholder rapporten voldsomme beskrivelser af, at mænd blev udsat for skamfering af deres kønsorganer. Hamas har siden 7. oktober afvist anklagerne om seksuelle overgreb. | |
| nullFoto: Michael Bager/Ritzau Scanpix |
| | Der er brug for mere disciplin og autoritet i folkeskolen | |
| | Der er brug for at »stille skarpt på pædagogikken og genoplive disciplinen«, siger skoleforsker. De sidste par uger har flere medier fortalt om, hvordan flere folkeskoler, ifølge nogle grupper af forældre, har et råt skolemiljø. Skoleforsker Andreas Rasch-Christensen vurderer, at sagerne næppe er enestående, og at der måske vil dukke flere op. | |
| | »Vi kender ikke sagerne til bunds, men de kan sammen med andre tendenser indikere, at der er nogle grundpræmisser for at drive skole og i det hele taget kunne styre elevfællesskaber, der har ændret sig«, siger han.
»Jeg taler ikke om klichéagtige betragtninger om at gå tilbage til den sorte skole, hvor eleverne er bange for lærerne, der råber og hele tiden skælder ud. Nej, disciplin og autoritet er simpelthen nogle grundpræmisser, der skal være til stede for at kunne styre elevfællesskaber på en god måde. Der er nogle pædagogiske redskaber, vi skal have genoplivet«. | |
| | En undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, står bag viser, at PPR, som står for Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning, der hjælper skolerne og rådgiver lærere, pædagoger og ledelse om elever, der kræver særlig viden, bruger halvdelen af deres tid på individuelle udredninger og rådgivning i forhold til enkelte børn. I stedet ville PPR hellere bruge mere tid på at vejlede om forebyggende og fællesskabsorienterede indsatser. | |
| | Er det politiske system ødelagt? Nye tal tyder på det | |
| | Valget i 2022 blev markant - og fortæller om et politisk system, der kan være malflydende. Aldrig havde så mange vælgere – hele 53 procent – skiftet parti fra et valg til et andet. Aldrig havde så mange vælgere – hele 66 procent – været i tvivl, da valgkampen gik i gang. Og aldrig havde vælgernes stemmer koncentreret sig om partilederne personligt frem for øvrige kandidater eller partierne som sådan, skriver Berlingske. | |
| | Konklusionerne kommer fra valgforskeren Kasper Møller Hansen undersøgelse af vælgeradfærd ved valget dengang. Og det var, finder han ’skelsættende’ og ’vildt’: »Vælgerne er ekstremt mobile og illoyale, der opstår nye partier hele tiden. Spørgsmålet er, om den politiske stabilitet vil blive udfordret. Det bør vække eftertanke rundtomkring.« | |
| | »Partierne er ikke længere bastioner for ideologi. De er brands, som tegnes af en partileder. Det betyder, at man som parti kan tabe opbakning meget hurtigt«, advarer han. | |
| | I går offentliggjorde tænketanken ECFR en fælleseuropæisk meningsmåling, der viser, at 65 procent af vælgerne finder det politiske system i deres land helt eller delvist ødelagt. Ses der på EU, anser 48 procent systemet for ødelagt. | |
| | Den grønlandske regering har fremlagt en strategi for Grønlands fremtidige rolle | |
| | Onsdag præsenterede den grønlandske regering Naalakkersuisut med opbakning fra et stort set enigt grønlandsk parlament Grønlands nye udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi for 2024 til 2033. Strategien har været undervejs i flere år og afspejler et Grønland, der er blevet langt mere selvbevidst. | |
| | Strategien skitserer de tre områder, hvor Grønland skal udvikle sig, for at landet en dag bliver i stand til at stå på egne ben. De tre områder omhandler forholdet til Danmark og andre lande, opbygningen af en bæredygtig økonomi og styrkelsen af en identitet som et inuitfolk. | |
| | »Vort land er bevidst om, at vi befinder os i Kongeriget, men vi har også en målsætning om selvstændighed«, står der i strategien. Der står blandt andet også, at Grønland skal have en ledende rolle i Kongerigets delegation i Arktisk Råd, hvilket afspejler et helt overordnet krav om, at Grønland skal sidde med alle de steder, hvor Danmark diskuterer emner, der vedrører grønlandske forhold. | |
| | Sådan overlever landbruget CO2-afgifter og grøn omstilling ifølge denne unge landmand | |
| | 25-årige Sebastian Christensen er landmand. Han håber, han kan lave verdens fineste kød og få danskerne til at spise mindre, men bedre kød. En usikker fremtid fylder mere og mere i Sebastian Christensens tanker, særligt med den nye rapport om CO2-afgift på landbruget. En CO2-afgift kan ramme hans landbrug hårdt, og selv om gården blot har en brøkdel af det antal dyr, andre landbrug har, er han ikke sikker på, at økonomien kan bære endnu en udgift. Men Sebastian Christensen er tilhænger af en klimaafgift i landbruget. Og han savner, at branchens repræsentanter har landmænd som ham i tankerne.
»Jeg vil gerne have, at man tænker om mit landbrug, at jeg gør det bedste for dyrene og klimaet, at jeg gør mig umage inden for de vilkår, som jeg har. At jeg er et rimeligt menneske, et fornuftigt menneske«, fortæller han. | |
| | Genforskere har skabt et selvlysende og klimavenligt alternativ til en dæmpet natlampe | |
| | Som de første i verden har et forskerhold genmanipuleret en populær prydplante, så den lyser om natten. De grønne blade og især blomsterknopperne lyser op som en ildflue om natten. Altså en slags lampe, der ikke bruger strøm. Det er den amerikanske startupvirksomhed Light Biom, der står bag den lille natlampe-plante, hvor prydplanten ved hjælp af genmodifikation er blevet udstyret med de gener, som får svampe til at lyse grønt om natten. Planten er en petunia, og den er nu godkendt til markedsføring i USA. Det betyder, at amerikanere ganske snart kan købe den. Dog er udsigten til, at vi Europa kan købe den, lang. For selv om EU-Parlamentet har vedtaget at revidere reglerne for gmo’er, slipper transgene planter, som har modtaget gener fra fremmede organismer, ikke for at komme igennem den hårde europæiske gmo-kontrol. | |
| nullFoto: Mette Dreyer/POLITIKEN |
| | Derfor er Knud Romer (næsten) ikke på Facebook | |
| | For præcis 20 år siden fik verden pludselig en helt ny måde at tale sammen på. Et socialt medie, hvor milliarder af mennesker kunne mødes. Facebook. Et sted på nettet, hvor enhver kan finde nogen at skændes med, prale overfor og dele alt med – fra feriebilleder til fordomme. | |
| | Men der var en dansker, der under ingen omstændigheder skulle nyde noget. Forfatteren og debattøren Knud Romer, som ellers i årevis havde siddet klistret til sin skærm og drømt om en verden, hvor alle endelig frit kunne komme til orde. Men Facebook blev et monster, mener han. Som i stedet for at sætte ordet og menneskene frie har gjort os til slaver. | |
| | I anledning af Facebooks fødselsdag er Knud Romer i studiet. Vi spørger ham, hvad der gik galt. Hvorfor det gør ham så rasende. Og om han virkelig slet ikke har nogen profil på Facebook. | |
| |  | | Børn- og Ungeudvalget i Byrådet i Odense holder ekstraordinært møde om skolesag på Agedrup Skole | | | | Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) holder møde om skolesag på Borup Skole | | | | Den danske lyspris 2023 overrækkes i dag i samarbejde med Copenhagen Light Festival | | | | Nobelprisvinderen Orhan Pamuk besøger Louisiana i interview med Rune Lykkeberg kl. 19:30 | | | | Københavns Byret afsiger kl. 13 dom i første sag om billigelse af Hamas-angreb på Israel | | | | Folketingets Socialudvalg har i dag kaldt social- og boligministeren i åbent samråd om adoptionsområdet i Danmark kl. 13 |
| |
| nullFoto: Claus Nørregaard/POLITIKEN |
| | En p-kælder i spanske Alicante var forleden rammen om endnu en likvidering af en russisk afhopper. | |
|
