Ingen billeder? Web-version NY REDEGØRELSE: Sundhedswearables og big dataBig data kan bidrage til bedre behandling og forebyggelse. Der bør dog opsættes regler for de situationer, hvor etiske problemer kan opstå.I redegørelsen ser rådet både på den direkte brug af digitale data fra sundhedswearables i sundhedsvæsenet og på brugen af digitale data til at udlede sundhedsoplysninger og forudsigelser om fremtidig sygdom hos borgerne. Rådet ser på såvel positive som negative anvendelser af disse data og prøver at opsætte etiske kriterier for, hvornår opsamling, generering og brug af sundhedsdata kan være problematisk, og hvilke anvendelser man derfor bør sætte ind overfor.
— Lise von Seelen, formand for rådets arbejdsgruppe Algoritmer kan finde mønstre og for eksempel komme med – mere eller mindre pålidelige – data om vores sundhedstilstand eller dispositioner for at udvikle sygdomme i fremtiden. De etiske problemer opstår, når myndigheder eller firmaer kan få adgang til data, som gør dem i stand til at gribe ind i vores liv på begrænsende måder, fastslår Rådet. Hvis de kan anvende data til at begrænse vores privatliv og frihed eller til overvågning eller diskriminering, så bør der sættes ind med rammesætning. Rådet kommer med anbefalinger på 4 områder:
Følg med i debatten om sundhedswearables og big data:
TEMADAG I KØBENHAVN 7. NOVEMBER: Samtaler om død og sorgDød og sorg er en lige så naturlig del af livet som fødsel og glæde, men det kan være vanskelige emnerat tale om. For hvad er død og sorg egentlig, Københavns Kommune og Det Nationale Sorgcenter inviterer til temadag på Københavns Rådhus, hvor du også kan møde Det Etiske Råd. Vi deltager med en stand, hvor du har mulighed for at dykke ned i vores materiale og samtalehæfte, "En livsnødvendig samtale om døden!". Når vi mister en, der står os nær, mister vi også et vidne til vores liv. Når vi står over for at skulle forlade livet, kommer tanker om det liv, der er levet, og tabet af livet nemt til at fylde. Alligevel svigter modet hos mange pårørende og medarbejdere i forhold til at tage samtalen om vigtige emner i livet, ikke mindst tanker og ønsker i forhold til den sidste tid. Ved temadagen vil du få mulighed for at diskutere spørgsmål som:
Temadagen finder sted torsdag den 7. november 2019 på Københavns Rådhus og er arrangeret af Københavns Kommune i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter Læs vores samtalehæfte: En livsnødvendig samtale om døden!Vi har sammen med Det Nationale Sorgcenter udgivet et lille hæfte, som du og din familie kan bruge til at få taget hul på samtalen om døden og det liv, som skal leves op til døden. Ved samtalen sættes fokus på, at den sidste del af livet skal være en god tid, og at det er vigtigt at træffe de nødvendige beslutninger i tide. I hæftet medvirker flere personer, som har forskellige perspektiver på og erfaring med at tale om døden og den sidste tid. Materialet er gratis, og kan bestilles så længe lager haves. Christian Gamborg nyt medlem af Det Etiske RådMiljø- og Fødevareministeren har udpeget ph.d. og lektor i Naturressourceetik ved Københavns Universitet, Christian Gamborg, som nyt medlem af Det Etiske Råd. |