| | SÆT CRADLE TO CRADLE CERTIFIED PÅ ØNSKESEDLEN |
|
Hvad ønsker du dig egentlig til jul? Ud over sne og kærlighed? Det er på høje tid at skrive ønskeseddel, og Vugge til Vugge foreslår, at du skriver Cradle to Cradle Certified® på ønskesedlen – så bliver det pludselig meget nemmere for dine nærmeste at ramme plet og samtidig bakke op om de virksomheder, der for alvor tager ansvar for miljø, sundhed, klima og social retfærdighed.
Vi har udvalgt nogle oplagte produkter, som du kan købe i Danmark. Fra højhælede sko og overtøj til håndklæder og højttaler. |
|
NY MAND I VUGGE TIL VUGGE |
|
Velkommen til Marcus Thyregod Villadsen, der er startet som studentermedhjælper i Vugge til Vugge ApS. Marcus arbejder med daglige administrative opgaver og hjælper til på diverse projekter i Vugge til Vugge. Han har især erfaring med økonomiske og strategiske analyser, samt erfaring med tværfagligt arbejde i iværksættervirksomheder og med egne projekter. Marcus er BSc i Economics and Business Administration. SE HELE VORES TEAM HER |
|
|
NYE FRISTER FOR ANSØGNINGER TIL GCO OG SMV:GRØN |
|
De to støtteprogrammer, GCO og SMV:Grøn, har travlt med at finde små og mellemstore virksomheder, der vil arbejde med grøn omstilling. Og der er nye frister for ansøgning. Vugge til Vugge ApS er blandt de forhåndsgodkendte konsulenter, som deltagerne kan vælge at samarbejde med - uanset hvilket program, man får støtte fra. Søg GCO inden nytår Grøn Cirkulær Omstilling (GCO) giver mulighed for flere forskellige og fleksible typer udviklingsforløb for SMV’er. Virksomheder i individuelle forløb får rådgiverbistand til en værdi af 90.000 kroner til at udvikle en cirkulær forretningsmodel. Der er også kollektive forløb med lidt andre vilkår.
Virksomheder, som allerede har fået støtte i GCO eller lignende, kan desuden få implementeringsstøtte på 15-30% til relevante investeringer. Ansøgninger til næste runde skal være fremsendt senest 1. januar og bliver behandlet 7. januar. Søg SMV:Grøn mellem 24. januar og 6. februar 2022 Har din SMV-virksomhed allerede en grøn plan, kan du få op til 150.000 kroner til at gennemføre en certificering, udvikle en cirkulær forretningsmodel, opbygge en take-back-ordning eller lignende med hjælp fra en rådgiver, som f.eks. Vugge til Vugge ApS.
Din virksomhed skal selv betale lige så meget eller levere timer i projektet. SMV:GRØN er et EU-finansieret program under Erhvervshusene, og der er et år til at gennemføre projektet. Der kan søges om støtte fra 24. januar til 6 februar 2022. |
|
Kontoret holder lukket fra onsdag den 22. december. Vi åbner igen 3. januar. |
|
NYT FRA DEN CIRKULÆRE VERDEN |
|
|
| NY GUIDE FRA VCØB - Videnscenter for Cirkulær Økonomi (VCØB) er kommet med en ny guide om genbrugte og genanvendte byggematerialers klimaaftryk. Guiden viser forskellige materialegruppers generiske potentiale. For eksempel kan der spares 49,3 kg CO2-ækv./m² murværk, hvis man genanvender mursten. Det svarer til en besparelse på 77 % i forhold til nye materialer. Det falder til 61 %, hvis man bruger hele murstenselementer. Dyk ned i tallene for beton, træ, vinduer, ventilationsrør og meget andet. Hent guiden. |
|
FILM OM CIRKULÆRT BYGGERI - VCØB har også lavet en række film med fagfolk og forskere, der fortæller om, hvad der er værd at vide om for eksempel kemi i genbrugte byggematerialer, holdbarhed og livscyklusanalyser. Se filmene her. |
|
VI TROR PÅ CERTIFICERING - FSC har for nyligt afsluttet en global forbrugerundersøgelse med GlobeScan for at forstå forbrugernes holdninger til skovbrug, bæredygtighed og købsbeslutninger. 12.000 fra 15 lande deltog i undersøgelsen. 76 procent af dem tror på vigtigheden i certificeringer, og 86 procent tjekker rent faktisk produktinformationen, før de anskaffer sig et produkt. Over halvdelen har troskab til FSC-mærket, og af dem vil tre ud af fire altid vælge FSC-certificerede produkter frem for et ikke-certificeret produkt. Læs mere her. |
|
|
| CSR-KOMPASSET er for nylig er blevet opdateret og lanceret på Erhvervsstyrelsens hjemmeside om samfundsansvar. CSR-kompasset er et værktøj til at udvikle politikker og processer med henblik på at opfylde OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd. Her kan I finde inspiration og templates til diverse CSR politikker, procedurer m.v. Se det her. |
|
CIRCULAR DESIGN FOR FASION er titlen på en ny bog fra Ellen MacArthur Foundation. Den er skrevet i erkendelse af modens enorme potentiale til at skifte til cirkulær økonomi. Bogen præsenterer et nyt mindset, bidrager til en global cirkulær designbevægelse og giver indsigt fra mere end 80 frontløbere inden for cirkulært design i modeindustrien. Læs mere. |
|
ORDBOG - Har du svært ved at forstå de forskellige begreber i den cirkulære økonomi? Så er der hjælp at hente - i hvert fald på engelsk. Ellen MacArthur Foundation har lavet en ordbog, som du kan hente ganske gratis her. |
|
MODTAG NYHEDSBREVET - Kender du nogen, der vil have interesse i at læse vores nyhedsbrev, så send dem det her, så kan de selv skrive sig op her. |
|
SE TIDLIGERE NYHEDSBREVE - Har du misset et af vores seneste nyhedsbreve, så kan du altid finde en oversigt over vores nyhedsbreve på vores hjemmeside. Se dette link. |
|
|
|
| |
|