| Nyhedsoverblikket handler i dag om børn, der nok er herlige, men ikke så herlige at vi laver tilstrækkeligt mange af dem. Det handler også om et nyt socialdemokratisk bud på, hvordan København skal udbygges - som går imod det, der hidtil er blevet opført af nybyggeri. | |
| I Frankrig er regeringen blevet væltet på et meget uheldigt tidspunkt for landet, der har mere end svært ved at få løst sine voldsomme økonomiske problemer. Og i Rumænien vurderer efterretningstjenesten, at russerne har gjort sig store anstrengelser for at få valgt en Putin-venlig præsident – en manøvre, der er tæt ved at lykkes. | |
| Antallet af fødsler skulle stige i år, men foreløbig er det gået stik modsat | |
| Egentlig ventede Danmarks Statistik, at fødselstallet ville komme op på 1,9 barn pr. kvinde. Den forventning er sænket, så tallet kommer til at ligge på 1,6 i år og 1,7 næste år. Ifølge en fremskrivning skulle der blive født 2580 flere børn i år end sidste år. Men når man ser på, hvor mange børn danskerne faktisk får, ser det helt anderledes ud. I årets første ni måneder har danskerne samlet set ikke fået flere børn – de har fået færre. Frem til og med september er der født 539 færre børn i Danmark end i samme periode sidste år. | |
| »Det ser meget værre ud, end man har forventet«, lyder reaktionen fra Rune Lindahl-Jacobsen, der er professor i demografi ved Syddansk Universitet. Ifølge hans beregninger har fertiliteten nu kurs mod at ende helt nede på 1,46 barn per kvinde i år. | |
| Hvis danskernes fertilitet forbliver på omkring 1,5 barn per kvinde, vil landets nuværende næsten seks millioner indbyggere alt andet lige være skrumpet til 2,5 millioner i år 2100. Udviklingen er så alarmerende, at Rune Lindahl-Jacobsen sammen med en række af landets førende fertilitetsforskere nu opfordrer Folketingets politikere til straks at gribe til handling: »Det værste ved situationen er, at vi ikke kender årsagerne til faldene i fødselstal, som altså ser ud til at fortsætte med uformindsket styrke«, siger Rune Lindahl-Jacobsen. Regeringen har afsat midler til mere forskning om årsagerne til fødselstallets fald. | |
| Pernille Rosenkrantz-Theil føjer sig til rækken af overborgmesterkandidater, der lover billigere boliger | |
| Socialdemokraternes bud på den næste overborgmester, Pernille Rosenkrantz-Theil, foreslår nu, at byen i stedet for at bygge golde boligområder som dem, der er set i Ørestad og Sluseholmen, begynder at bygge efter en bykultur med karrébyggerier og byggeforeningslignende huse. Kort sat nybyggeri med bykvalitet. | |
| Hun mener at have fundet en fællesnævner for, hvad københavnerne egentlig ønsker: Et tydeligt nej tak til flere private udlejningsboliger, men omvendt et lige så klart ja tak til flere ejerboliger og billige almene boliger: »Jeg har ikke hørt en eneste efterspørge de dyre, private udlejningsboliger, som alligevel er dem, byen bliver plastret til med. Københavnerne lægger vægt på, at man gerne vil have, at man kan se, at det er København«. | |
| Rosenkrantz-Theills ønsker om byggestil og boligtilgængelighed afviger fra den, det socialdemokratisk ledede bystyre ellers har fremmet de seneste mange år. Hun kan da heller ikke sige, hvad hun reelt vil gøre for at få skabt de tusinder af billige boliger, som også andre socialdemokratiske overborgmesterkandidater før hende har lovet: »Jeg vil gerne have lov til på et senere tidspunkt, men inden valget, at fremlægge en samlet plan for det«, siger Rosenkrantz-Theil. | |
Foto: Sarah Meyssonnier/Ritzau Scanpix |
| Den franske regering falder efter mistillidsafstemning | |
| Det franske parlament Nationalforsamlingen gav i aftes den franske regering et mistillidsvotum og kastede dermed yderligere usikkerhed ind i et land, der i øjeblikket er svækket af en rigtigt dårlig økonomi og en betydelig splittelse. »Den virkelighed forsvinder ikke på magisk vis på grund af en mistillidsafstemning«, erklærede den nu afgående premierminister Michel Barnier, da han advarede mod at give hans regering en fyreseddel. | |
| Barnier har forsøgt at gøre noget ved budgetunderskuddet på 5,5 procent af bruttonationalproduktet. Derfor havde premierministeren planlagt offentlige nedskæringer på 60 milliarder euro. Men både venstrefløjsblokken og nationalkonservative Rassemblement National fandt den fremlagte plan socialt uretfærdig. | |
| Regeringen blev dannet i juli. Nu skal præsident Macron hurtigst muligt finde en ny premierminister. Det er sivet ud, at præsidenten håber på at udpege en ny premierminister inden for det kommende døgn. Efter sigende har Macron ikke tænkt sig at stå uden regering, når den kommende amerikanske præsident Donald Trump i weekenden kommer til Paris til genåbningen af Notre Dame. | |
Præsidentkandidaten Calin Georgescu deltager i en tv-debat forud for præsidentvalget søndag. Søndag vandt han overraskende første runde efter en valgkamp ført primært på TikTok.Foto: Inquam Photos/octav Ganea/Ritzau Scanpix |
| Russerne har blandet sig ret heftigt i det rumænske valg | |
| Rumænien har været udsat for ’aggressive russiske hybridangreb’, viser dokumenter, som landets øverste sikkerhedsråd har frigivet til offentliggørelse onsdag. Landet er lige nu i gang med flere valg. Søndag stemmer landet i en anden valgrunde om, hvem der skal være præsident. Det sker, efter at den prorussiske Nato-kritiker Calin Georgescu overraskende fik flest stemmer i første runde. Han vil også indstille den rumænske støtte til Ukraine i kampen mod den russiske besættelse. | |
| Før valget havde han i meningsmålingerne en opbakning på etcifrede procenttal. Men i første valgrunde landede han på knap 23 procent. I et af de frigivne dokumenter skriver Rumæniens efterretningstjeneste, at Georgescu i stort omfang blev promoveret via det sociale medie TikTok. Det skete igennem koordinerede konti, algoritmer og betalt promovering. Efterretningstjenester meddeler også, at adgangsdata til officielle rumænske valgsider blev offentliggjort på russiske platforme for cyberkriminelle. Der blev identificeret over 85.000 cyberangreb, som havde til formål at udnytte sårbarheder i systemerne. Rusland har afvist at være involveret i indblanding i det rumænske valg. | |
| Nogle målinger har vist, at Georgescu har en støtte på næsten 60 procent, men omkring 40 procent af vælgerne siger, at de ikke har besluttet sig, hvilket gør det svært at spå om valget søndag. Georgescu stiller op mod centrumkandidaten Elena Lasconi. Og søndag havde landet et parlamentsvalg, der gjorde regeringspartiet, det socialdemokratiske PSD, til det største parti med omkring 22 procent af stemmerne. | |
| Min alderskrise banker på. Og ingen steder er det mere tydeligt end i Københavns natteliv | |
| Det sker oftere og oftere, at jeg føler mig hjemløs i det københavnske natteliv. En del steder føler jeg mig for gammel. Andre steder for ung og fattig. Men mine venner og jeg er nok ikke de eneste, der har et underligt forhold til nattelivet i slut-20’erne. Jeg ser det nærmest som en del af den såkaldte kvartlivskrise. Et fænomen, der relaterer sig til folk i 20’erne og start-30’erne og handler om den indre kamp mellem det unge jeg og de nye voksne træk. Politikens Clara Underdahl skriver om et byliv, hvor alderskrisen banker på. | |
| København er i krise: Tomme bygninger og boligspekulanter truer byens sjæl | |
.Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix |
| Hvorfor holder vi øje med et kinesisk skib i Kattegat? | |
| Der er stor mystik og stor bevågenhed omkring et kinesisk skib, der ligger stille ude i Kattegat. Samtidig efterforsker myndighederne mulig sabotage af datakabler i havet. | |
| Siden krigen brød ud i Ukraine, bliver ødelagte søkabler, pludseligt mørklagte kvarterer og andre former for uventede udfald mødt med en helt ny alvor. Men hvad og hvem kan true vores kritiske infrastruktur? | |
| I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ forklarer Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim om en ny tids krigsførelse – hybridkrig. | |
Foto: Roald Als/POLITIKEN |
| Donald Trump vil besøge Notre Dame, når den på søndag genåbner. | |
|
| MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER |
| |
|
|
|