Ingen billeder? Web-version Kære John Do Inden året går på hæld iler vi med at bringe dig seneste nyt om rådets arbejde. Med årets udgang siger rådet farvel til en lang række medlemmer og nye medlemmer bydes velkomne til januar. De nye medlemmer er:
Vi afventer navne på yderligere to medlemmer, som forventes at blive udpeget i løbet af januar. Læs mere i pressemeddelelsen fra Sundheds- og Ældreministeriet Rådet har i 2019 igangsat tre nye projekter om hhv. retspsykiatri, omsorg i sundhedsvæsenet og kunstig intelligens. I begyndelsen af 2020 offentliggøres en udtalelse om etiske dilemmaer i retspsykiatrien, som er et felt, der er kommet til at fylde mere i sundhedsvæsenet og den offentlige debat. I udtalelsen vil rådet beskrive nogle centrale etiske problemstillinger og komme med anbefalinger hertil. Senere i det nye år præsenterer rådet resultaterne af projektet om omsorg i sundhedsvæsenet. Nedenfor kan du få et lille indblik i arbejdsprocessen, hvor arbejdsgruppen har været på besøg på Hvidovre Hospital. Rådets arbejde med kunstig intelligens i forsknings- og behandlingsøjemed kommer til at fylde meget på dagsordenen i 2020. Første led i arbejdet bliver en konference i foråret, som vi arrangerer i samarbejde med Dataetisk Råd. Mere information følger. I løbet af 2020 vil vi også igangsætte nye arbejdsgrupper. Som noget nyt har rådet indhentet emneforslag hos en lang række interessenter og foran står nu arbejdet med at sortere i forslagene og udvælge nye emner til arbejdsgrupperne. Dette kan du læse mere om i et kommende nyhedsbrev. Vi glæder os til at tage fat på arbejdet i 2020 og ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår! Foto: Ida Wang ”Denne historie skal være med til at nuancere debatten om aktiv dødshjælp” Det Etiske Råd har gennem årene forholdt sig til det vanskelige spørgsmål om lovliggørelsen af aktiv dødshjælp. Flertallet af befolkningen støtter aktiv dødshjælp. Men bedre palliativ indsats kan reelt være et godt alternativ for langt de fleste. Der kan lindres meget mere, end debatten generelt afspejler. Et flertal i Det Etiske Råd har samlet synspunkter om lidelse og aktiv dødshjælp i en kronik bragt i Politiken 8. december (betalingsmur). Se også rådets øvrige materiale om aktiv dødshjælp og livets afslutning Foto: Ulrik Jantzen Tid og omsorg på Hvidovre Hospitals akutafdeling Det går stærkt på en akutafdeling. Det dygtige sundhedspersonale skal på kort tid afgøre hvilken behandling der er den rette – og helst også have tid til at se patienten som hel person. Medlemmer af Det Etiske Råd (Poul Jaszczak, Karen Stæhr og Morten Bangsgaard) har besøgt akutafdelingen på Hvidovre Hospital for at tale med læger og sygeplejersker om omsorgens rolle i sundhedsvæsenet. Hvor vigtig er den? Har den ordentlige betingelser? ”Det at skabe omsorg; det kræver tid”, lød det samstemmende. Besøget var et led i et større projekt om ”Omsorg i sundhedsvæsenet”. Det er ikke kun på en akutafdeling, det går stærkt. Hele sundhedsvæsenet oplever store forandringer i disse år og rådet har sat sig for at vurdere de etiske konsekvenser for den omsorg, der er så uundværlig for os alle. Projektets resultater og anbefalinger indgår i en udtalelse, som rådet forventer at kunne præsentere medio 2020. |