Hvem er de sårbare under coronakrisen?

Coronaepidemien har vist os, at sårbare grupper bliver ramt særlig hårdt. Helt aktuel er debatten om de ældre på plejehjem og de omfattende besøgs- og omgangsrestriktioner, der har været indført for at begrænse smittespredningen.

Har vi et særligt ansvar for at tage vare på de sårbare – og i så fald, hvordan kan vi da sikre, at omsorgen bliver udvist på en måde, som respekterer de sårbare? Kan man undgå, at hjælpen til én gruppe af sårbare ikke går ud over andre – eller måske ligefrem skaber andre grupper af sårbare?

I denne nye tekst på vores temaside om COVID-19 og etik, præsenterer vi nogle perspektiver på disse spørgsmål.

Etiske hensyn ved visitation og prioritering af patienter på 'den røde kurve'

I Danmark har vi indtil videre kunnet undgå, at vores sundhedsvæsen er brudt sammen som følge af mange behandlingskrævende patienter med COVID-19. Det er lykkedes os at blive på 'den grønne kurve', som blev vist på den karakteristiske figur ved et pressemøde i marts-måned. Men sådan er det desværre ikke gået andre steder, hvor hospitalernes kapacitet er blevet overskredet og hvor sundhedspersonalet har stået i ekstraordinært svære situationer, hvor de har skullet vælge mellem patienter i forhold til livsnødvendig behandling.

Vi har udgivet dette nye kapitel i vores tema om COVID-19 og etik, hvor vi undersøger etiske principper for, hvordan dette svære valg foretages med respekt for både befolkningen og det enkelte individ.

Opbevaring af ubefrugtede og befrugtede æg

Sundheds- og ældreministeren har anmodet Det Etiske Råd om at forholde sig til de etiske aspekter ved en eventuel forlængelse eller ophævning af den gældende opbevaringsperiode.

Baggrunden for henvendelsen er bl.a. et aktuelt borgerforslag, der udfordrer den nuværende lovgivning. De gældende regler begrænser opbevaringsperioden til 5 år, hvorefter de opbevarede æg skal destrueres.

Rådet vil efter sommerferien tage emnet op på sine kommende møder i august og september.

Rådet har senest i en udtalelse fra 2015 forholdt sig til nogle af de etiske aspekter ved opbevaring og brug af ubefrugtede æg.

Fik du læst?

Nyt tema om COVID-19 og etik

I 2020 blev verden ramt af en pandemi med coronavirus, som har sat de fleste lande i alarmberedskab. Coronakrisen er dog ikke kun en verdenshistorisk sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund.

Der er væsentlige etiske dilemmaer at diskutere, og i slutningen af maj præsenterede vi Det Etiske Råds bidrag til debatten om COVID-19 og etik. Her finder du – ud over de ovennævnte to tekster – også tekster om:

+ COVID-19: Etik i en krisetid

+ Etik og prioritering: COVID-19 og samfundsnedlukningens dilemmaer

+ Etiske hensyn ved digital kontaktopsporing

Årsberetning 2018–2019

Årene 2018–2019 har været begivenhedsrige for Det Etiske Råd og årsberetningen giver et overblik over de mange projekter og aktiviteter, som rådet har sat i værk i denne periode. Det er en af de vigtigste opgaver for Det Etiske Råd at kunne belyse og sætte aktuelle etiske problemstillinger og dilemmaer til debat i dialog med politikere og borgerne i lokalsamfundene. Vi ser frem til at fortsætte dette arbejde i Kolding, hvor Det Etiske Råd nu har til huse.

+ Læs årsberetningen