Tonemester og lyddesigner Jonas Jensen satte sig for at finde et permanent mixer-system, der kunne holde trit med scenens alsidighed. Den største udfordring var at der var meget begrænset plads, hvor det kommende mixer-system skulle dele pladsen med en lyspult på et lille område på blot 3m2
Løsningen endte ud i en 19" Allen & Heath dLive C1500 Surface med 12 fadere / 6 lag, kombineret med et CDM32 MixRack, samt en IP8 remote controller som giver Jonas 6 ekstra lag med 8 fadere. Det bringer det totale antal af tilgængelige faderstrips op på 120. Et Dante 128x128 modul indsat i C1500 fuldender setuppet, så dLive systemet kan kobles op på teatrets omfattende Dante netværk.
Jonas udtaler: "Jeg er ofte ude i relativt komplekse højttalersetups, eksempelvis flere samtidige surround opsætninger og eller større distribuerede systemer. Jeg udfører størstedelen af min højttaler-distribution i mixeren.
Så jeg har behov for en hel del busser med delay og filtre. Alsidigheden i dLive systemerne gør dem til en fantastisk platform, og da vi spænder fra små Ableton-fokuserede surround-installationer til rockbands der spiller fra flere fronter, sætter jeg stor pris på brugervenligheden og fleksibiliteten ved konfiguration, routing og opsætning."