Vi kan vitterligt næsten ikke vente, til vi igen må invitere jer gæster indenfor i vores kulinariske baggård på Nørrebro – og nu er det lige om lidt!
De første kurser afholder vi udendørs fra start maj. Pizzaen er et godt eksempel på en ret, der kan varieres i det uendelige, når først man har styr på bunde, bagning og et par grundprincipper for at komponere en velsmagende pizza. Det og lidt til lærer du på dette udendørs kursus, hvor vi bager forrygende pizzaer med gode ingredienser i vores glohede udendørs pizzaovne i vores hyggelige baggård. Dette kursus egner sig til både børn og voksne.
Deltagelse på kurset kræver fremvisning af gyldigt coronapas via app'en MinSundhed. ONLINEKURSER SLÅ ET STORT BRØD OP! Den vegetariske påskefrokost er fuld af forårets allerbedste råvarer krydret med grønne proteinkilder, der sikrer mæthed og velsmag.
Den klassiske sild er skiftet ud med letrøget knoldselleri med rabarber og milde perleløg og lakserilette er i den vegetariske menu blevet til rillette på letrøgede rødder med kapers og syltede sagogryn. KURSUSKALENDEREN ER FYLDT Endelig er der noget at se frem til – kursuskalenderen for hele år 2021 i Meyers Madhus er nu fuld af spændende og inspirerende madkurser med alle de forbehold, der måtte kunne opstå undervejs, imens både samfund og vores køkkener gradvist lukkes op.
Er du grøn, glutenallergiker, madnørd, surdejsdronning eller bare glad for pizza? Vores kurser spænder bredt - fra 'Havet Omkring Danmark' til det aromatiske persiske køkken. Det giver madoplevelser for livet, uanset om du er nybegynder eller passioneret amatørkok.
Sammen nørder vi klassisk madhåndværk, smage fra hele verden, bagværk, desserter og nye kulinariske tendenser. Vi glæder os til at byde dig velkommen i Meyers Madhus.
> SE ALLE KURSER <
RABARBERCROISSANTEN ER TILBAGE Hele vinteren ser vi frem til den dag, hvor vi kan fylde vores bagerier og køkkener op med de allerførste rabarber. Vi er nemlig vilde med de røde stængler, der gør det godt i både det salte og det søde køkken.
Fra i dag kan du finde en sprød forårsfavorit på hylden i vores bagerier - nemlig vores rabarbercroissant med sød vaniljecreme og fyldt med sød-syrlig rabarberkompot og drysset med flormelis. CAFÈ OG RESTAURANT OFELIA VI HAR ÅBNET PÅ MOLEN MED SANDWICH OG KOLDE DRIKKE Foråret er over os, og vi savner livet langs Københavns kanal. Derfor åbner vi nu vores udebar på molen ved Café og restaurant Ofelia og serverer sandwich og drikkevarer to go.
SØNDAGENS SØDE SAGER VAFLER MED BÆR OG FLØDESKUM Grunddejen her kan holde sig 2-3 dage i køleskabet, så hvis du laver en god portion, har du vafler på ingen tid – og på alle tider af døgnet. Dejen er ikke særlig sød, og kan derfor fungere som morgenmad med f.eks. yoghurt, lidt honning og måske nødder eller mysli som drys.
Kattegatvej 53, 2150 Nordhavn
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|