Beredskabsstyrelsen har i dag indgået nye samarbejdsaftaler med to FN-organisationer. Forsvarsminister Trine Bramsen siger: "Beredskabsstyrelsen yder en vigtig indsats med støtte og logistik til FN’s humanitære organisationer ude i verden, når katastrofen rammer. I katastrofesituationer spiller tiden en helt afgørende faktor. De nye aftaler er med til at sikre en tæt dialog med UNHCR og UNICEF, så den efterspurgte hjælp kan nå hurtigt frem". |