NYT FRA AREOPAGOS


Kære jer

Så har vi vist endelig fået forår. Hvor er det dejligt med lyset og farverne, som bløder vores hverdag, krop og sjæl op, og som minder os om, at det håb, vi har til den døde jord, bliver indfriet i det nye liv, der spirer frem.


Siden sidst har Areopagos’ danske medlemsforening holdt det årlige medlemsmøde i Sundby Kirke 13. april.

Vi havde en dejlig dag med masser af inspiration og samtale om vores arbejde i Danmark.

Thomas Frovin, der i dag er sognepræst i Apostelkirken i København, og som mange af jer kender fra hans tid som ansat i Areopagos, er valgt som ny formand for den danske medlemsforenings landsudvalg.


Lige om lidt udkommer det nye nummer af Magasinet Tørst. Tørst er vores bud på noget af det, der rører sig i Danmark og Norden lige nu. Her finder du indhold, der kredser om spiritualitet, dialog og trospraksis. Vores oplag i Danmark er på omkring 2500 eksemplarer.

Hvis du har lyst til at blive medlem og følge vores arbejde, kan du melde dig ind via linket nederst i denne mail.


Bente Pahus, Landechef, Danmark

bmp@areopagos.dk

Vi søger skønhed, sandhed og godhed gennem dialog, spiritualitet og trospraksis