Kære

Der er flere grunde til at besøge Symfonisk Sal i denne uge - de to vægtigste er Mozart og Tjajkovskij, som står på programmet. Søger du skønhed og fordybelse i en hektisk hverdag ? Så er det torsdag eller fredag, du skal tage en god ven eller veninde i hånden og gå til klassisk koncert.

Aarhus Symfoniorkester har desuden en række andre koncerter i marts og april, der indbyder til netop ro, fordybelse og afslapning – i næste uge er det Bachs mesterværk Matthæuspassionen, der ikke er opført siden 2004 med ASO. Billetsalg til Matthæuspassionen

I morgen byder russiske Alexander Vedernikov på Mozart og Tjajkovskij. Først Mozarts sørgemusik skrevet til to frimurer-logebrødre – med adelig baggrund, nemlig hertug Georg August von Mecklenburg-Strelitz, der var kongelig og kejserlig generalmajor, og grev Franz Esterhazy, der var hofkansler for Ungarn-Siebenbürgen.

Derpå opføres Mozarts klaverkoncert nr. 19. Koncerten blev færdiggjort i december 1784, og den er sandsynligvis skrevet til komponistens eget brug. Den har måske fået sin uropførelse i vinteren 1785 ved en række koncerter i Wien, men datoen er ikke kendt. Derimod er det sikkert, at den blev spillet sammen med koncerten nr. 26 i forbindelse med kroningen af kejser Leopold II i 1790, hvorefter den blev kendt under navnet ”den lille kroningskoncert”. For første gang kan man opleve den fremragende franske pianist Eric Le Sage i Symfonisk Sal.

Den russiske dirigent Alexander Vedernikov slutter koncerterne torsdag og fredag med et underholdende og temmelig sjældent opført stykke musik af Tjajkovskij – hans Suite nr. 2 med tilnavnet ”Caracteristique”. Ikke mindst de fire akkordeoner i scherzoen fÃ¥r uvilkÃ¥rligt en til at trække pÃ¥ smilebÃ¥ndet. Det myldrer med musikalske indfald og karakteristiske  musikalske billeder lige fra ”leg med klange” over ”vals” (Tjajkovskijs speciale ikke mindst i hans balletter) til dramatisk ”russisk dans”.
Billetsalg til Mozart og Tjajkovskij-koncerter

 

PUMEZA
Husk også at den fremragende Sydafrikanske Pumeza er poå vej – 23. marts giver hun release-koncert med dit orkester. Pumeza synger opera-highlights fra den CD, hun netop har udgivet med Aarhus Symfoniorkester - indspillet i Symfonisk Sal - natuligvis - for akustikken fås ikke bedre ude i verden. Billetsalg

Frameld nyhedsbrev