Kære John Do
 

       
CISU skal have ny formand

Efter fire år i bestyrelsen har CISUs nuværende formand Jon Clausen besluttet sig for ikke at genopstille. Jon Clausen, der overtog formandsposten efter Louise Hindenburg i 2017, begrunder sin beslutning på følgende måde:

 

- CISU har været en stor del af mit liv de sidste fire år og det har været en kæmpe oplevelse at være med i bestyrelsen i den tid. Jeg har været kasserer, næstformand og formand, og har på den måde været stærkt involveret i helt centrale dele af bestyrelsens arbejde fra starten.

 

Læs hele Jon Clausens begrundelse her

 

CISUs formand bliver valgt af bestyrelsen på det første møde efter generalforsamlingen. Der er generalforsamling lørdag 21. april, og det er stadig muligt at tilmelde sig.

 

På generalforsamlingen vil der være valg til blandt andet den bestyrelsesplads, Jon Clausen efterlader sig. Det er muligt at stille op til bestyrelsesvalget på selve dagen, men hvis man ønsker at indsende valgmateriale, der vil blive omdelt, skal man sende det til Andrea Kiel Christensen på akc@cisu.dk

 
       
Kom med forslag til kurser

Mangler der et særligt tema i CISU’s kursuskalender?

Er der en idé til en aktuel problemstilling eller en ny metode, som det vil være oplagt at lave et kursus eller workshop omkring?

Er der noget, vi kan gøre bedre med hensyn til kursernes form, tidspunkter eller placering?

 

Så hører vi meget gerne om det. I CISU vil vi nemlig meget gerne have så mange inputs fra medlemsorganisationerne som muligt med i planlægningen af de kommende kurser og arrangementer.

Send gerne inputs til Maria Haahr, mha@cisu.dk senest d. 25/4-18

 


Forslag til aktuelle temaer og netværksarrangementer er velkomne hele året

 
       
28 ansøgninger om udviklingsindsatser

Til ansøgningsfristen den 15. marts 2018 i Civilsamfundspuljen modtog CISU i alt 28 ansøgninger om udviklingsindsatser.

 

To ansøgninger blev administrativt afvist, og 26 ansøgninger er blevet sendt videre til behandling i Bevillingssystemet. De vil få svar senest den 1. juni.

 

Der er i runden ansøgt for i alt 66, 2 millioner kroner.

 
       
Bæredygtighedsfestival i Vejle

10.-13. maj. afholdes bæredygtighedsfestivalen ”Det Fælles Bedste” i Vejle. Flere af CISUs medlemsorganisationer deltager, og måske kan det være en fordel at gøre noget sammen.

 

CISU vil derfor gerne høre fra medlemsorganisationer, der arbejder med bæredygtighed, om de deltager eller interesserede i at CISU spiller en rolle.

 

Det Fælles Bedste handler ikke specifikt om udvikling, men det kunne være en mulighed for at nå ud til en målgruppe, man som organsiation måske ikke ellers er i berøring med.

CISUs medlemsorganisationer kan byde ind med fortællinger og erfaringer og eksempler fra projektindsatser med partnere i Syd. Fortællinger, som byder ind i den større fortælling ”Det Fælles Bedste” handler om, nemlig at styrke grønne, økologiske og bæredygtige løsninger.

Læs mere om ”Det Fælles Bedste” på deres hjemmeside: https://detfaellesbedste.dk

Meld meget gerne til rådgiver Jacob Thorsen inden tirsdag den 10. april, om det kunne være interessant at gå sammen i forbindelse med festivalen.

 
       
CISU søger en engageret barselsvikar til puljeforvaltning

Kunne du tænke dig at bruge dine forvaltningsmæssige og kommunikative kompetencer og erfaring til gavn for de folkelige danske u-landsorganisationer og deres indsatser for en mere retfærdig verden?

 

Kunne du tænke dig at arbejde i sekretariatet for en sammenslutning af næsten 300 danske medlemsorganisationer, med 26 ansatte og en omsætning på omkring 200 mio. kr. om året?

Så læs mere her

 
       
Andre nyheder

International Media Support inviterer til Tri-City Photo Marathon 2018 lørdag den 21. April.

Det er en fotokonkurrence for alle, der har lyst, og den løber over 10 timer simultant i København, Cairo og Ramallah, hvor det er deltagernes kreativitet, snarere end deres ben, der bliver udfordret.

 

Tri-City Photo Marathon 2018 foregår den 21. april 2018 fra kl. 10.00-20.00. I København ligger maratonets hovedkontor på Nørregade 18 hos International Media Support, IMS. Her skal man melde sig ved maratonets begyndelse for at få udleveret emnerne. Alle kan deltage uanset alder og erfaring med at fotografere – deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet og skal ske via følgende link, hvor du også kan finde regler for eventet: www.fotomarathon.dk/tilmeld_2018

 

Reglerne er simple, men de kreative udfordringer er mange: Hver time i løbet af konkurrencen skal deltagerne fortolke et nyt tema, som vil blive udleveret ved maratonets start. Den fotografiske jagt skal altså resultere i 10 billeder, som en jury i hver af de tre byer efterfølgende vurderer og præmierer. Det er således ikke en konkurrence mellem København, Cairo og Ramallah, men en konkurrence, der finder sted simultant i de tre byer. Efter maratonet vil en udstilling samle de bedste billeder fra dagen for at illustrere, hvordan de samme ti temaer bliver fortolket i henholdsvis Danmark, Egypten og Palæstina.

 

Spørgsmål om deltagelse, afvikling af fotomaratonet m.v. kan sendes til Muna Bur, der er ansvarlig for konkurrencen her hos IMS: mb@mediasupport.org.

 
       
Kommende kurser og arrangementer i CISU


 

Titel Sted Dato
Fyraftensmøde: Gør hjælpearbejde til langsigtet udvikling (Aar) Aarhus 09-04-2018
Fyraftensmøde: Gør hjælpearbejde til langsigtet udvikling København 11-04-2018
Fyraftensmøde: Regnskab og finansielt tilsyn København 12-04-2018
Generalforsamling i CISU Odense 21-04-2018
Fyraftensmøde: Resultatet af vores indsatser - hvordan ser vi forandringen? (Aar) Aarhus 24-04-2018
Erfaringsudvekslingsworkshop CSP (Kbh) København 30-04-2018
Fyraftensmøde: Resultatet af vores indsatser - hvordan ser vi forandringen? København 07-05-2018
Fyraftensmøde: Risikoanalyse (Aar) Aarhus 14-05-2018
Fyraftensmøde: Anvendelse af ToC i praksis København 14-05-2018
Fyraftensmøde: Anvendelse af ToC i praksis (Aar) Aarhus 15-05-2018
Fyraftensmøde: Risikoanalyse København 17-05-2018
Erfaringsudvekslingsworkshop CSP (Kbh) København 30-05-2018
Fyraftensmøde: Styrk din synlighed - på Folkemødet og andre steder (Aar) Aarhus 30-05-2018
Fyraftensmøde: Styrk din synlighed - på Folkemødet og andre steder København 31-05-2018
Weekendkursus: Økonomistyring København 09-06-2018
Fyraftensmøde: Antikorruption (Aar) Aarhus 13-08-2018
Fyraftensmøde: Antikorruption København 15-08-2018
Fyraftensmøde: Introduktion til CISU for nye medlemmer (Aar) Aarhus 20-08-2018
Fyraftensmøde: Introduktion til CISU for nye medlemmer København 22-08-2018
Erfaringsudvekslingsworkshop CSP (Kbh) København 29-08-2018

 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationskonsulent Kim Jensen pÃ¥ kj@cisu.dk eller journalistpraktikant  Line Søgaard pÃ¥ les@cisu.dk.

 

Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk.

Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

       
Medlemsorganisationernes opslagstavle

PÃ¥ CISUs hjemmeside har medlemsorganisationer mulighed for at lave opslag, der kan interessere andre medlemsorganisationer.

De kommer automatisk med her i nyhedsbrevet:

Titel Sted Dato
Mindeord for Preben Hansen NGO Fontana 07-12-2017
Udveksling - 2 uger i Ghana til efteråret Ghana Venskab 14-03-2018
       
CISUs åbningstider

Du kan altid komme i kontakt med CISUs sekretariat ved at skrive til cisu@cisu.dk.

 

Derudover kan du ringe til vores hovednummer 8612 0342.

 

De kommende uger er åbningstiderne:

 

 

Fredag 6/04: 10-15

Mandag 9/04: 10-15

Tirsdag 10/04: 10-15

Onsdag 11/04: 10-15

Torsdag 12/04: 10-15

Fredag 13/04:  10-15

Mandag 16/04: 10-15

Tirsdag 17/04: 10:15

 

 
 

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.
Hvis du er tilmeldt, men ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 
 
CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk