CISUs kursuskalender for efteråret 2018 er nu åben for tilmelding. Den finder man her. I år vil der også blive lavet en trykt udgave, som er på vej til medlemsorganisationerne. I den vil man kunne se en grafisk oversigt over kurserne og, hvilke kurser, der henvender sig til erfarne eller nye medlemsorganisationer eller potentielle DERF-ansøgere. - Man vil sikkert kunne se, at vi har arbejdet meget med målgrupper for de forskellige kurser, fortæller rådgiver Christoph Lodemann. Han fremhæver også, at der i år er flere arrangementer om aktuelle emner og kommunikation. - Der er f.eks. fem kurser om kommunikation og faglig formidling, og der er en del om netværk, siger han. Udover at gå kalenderen igennem og tilmelde sig tidligt, er der en klar opfordring til medlemsorganisationerne i år: - Mange af fyraftensmøderne er af en karakter, hvor man kan have gavn af at tilmelde flere fra den samme organisation, siger Christoph Lodemann. |