Nyhedsbrev fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Ingen billeder? Web-version NYHEDSBREV FRA DEGAKTUELT Regeringsudspil: Ungdomsuddannelser tættere på de ungeDen 27. oktober fremlagde regeringen initiativer der skal sikre ungdomsuddannelsesudbud tættere på de unge. Lars Goldschmidt, formand DEG-B mener, at tankerne om nye uddannelsestilbud skal realiseres med respekt for lokalområdet og de eksisterende uddannelser, så disse ikke udhules. Forskning i erhvervsuddannelser: Danmark sakker bagudUddannelsesaktører sætter fokus på forskningstørke på erhvervsuddannelsesområdet. Skal erhvervsuddannelserne være med til at løse fremtidens udfordringer, skal forudsætningerne for, at vi kan udvikle uddannelsernes attraktion og kvalitet styrkes, lyder opfordringen. Lediges vej til erhvervsuddannelserneLediges vej til erhvervsuddannelserne - hvordan ser den ud? Det har vi i DEG undersøgt for at få viden om, hvordan vi kan hjælpe flere fra ledighedssystemet over på en erhvervsuddannelse. Analysen skal bruges til udvikling af systematiske vejlednings- og rekrutteringsindsatser målrettet ledige. Debat om alkohol på ungdomsuddannelserEn af landets førende alkoholforskere, Morten Grønbæk, startede d. 30. september en debat i Gymnasieskolen med et ønske om forbud af alkohol på landets gymnasier. 14. oktober blev indlægget fuldt op af lederforeningernes input: Ledere vil diskutere alkoholforbud til gymnasiefester og 25. oktober udtalte politikerne sig i indlægget politikere er imod alkoholforbud på gymnasier. Bestyrelsessammensætning12. oktober beskrev Gymnasieskolen, at flere bestyrelsesmedlemmer på erhvervsskoler oplever, at der er for lidt fokus på htx og hhx i bestyrelsesarbejdet. Lars Goldschmidt, formand DEG-B foreslår, at erhvervsskolerne, i det omfang at det ikke allerede er sket, nedsætter advisory boards for de gymnasiale uddannelser, der kan rådgive og sparre med bestyrelserne. POLITIKLige taxameter for lige uddannelserNår politikerne skal forhandle ændringer i taxametersystemet på plads, foreslår DEG-L, at de bl.a. ser på et fagbaseret taxametersystem, hvor taksten følger det enkelte fag, uagtet om det gennemføres på hhx, htx eller stx. 18 forslag til at styrke voksen- og efteruddannelseNæsten 600.000 danskere har svært ved at læse, skrive og regne. Og op mod 1 mio. danskere har svage it-færdigheder. Derfor fremlægger AOF, Danske HF & VUC og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier nu 18 konkrete forslag til en styrket almen voksen- og efteruddannelse. KONFERENCER OG EVENTSKåring af Årets Læreplads 20212. november skal vi hylde landets lærepladser og overrække prisen Årets Læreplads til en af de tre nominerede, som er udvalgt af skoler og dommerkomité blandt 373 fantastiske indstillinger.
Konference: Verdensmål 4.7Gennem oplæg fra førende tænkere indenfor uddannelse i bæredygtig udvikling og workshops med konkrete eksempler på, hvordan verdensmål 4.7 kan udfoldes i undervisningen, prøver vi at få svar på, hvad skal vi gøre mere af, og hvad der skal gøres anderledes? Konferencen afholdes 24. november i København og arrangeres af DEG’s erhvervsskolenetværk for FN’s verdensmål, Gymnasieskolernes Klimaalliance, VUC Verdensmålsforum og RCE Danmark. Sidste tilmeldingsfrist er den 29. oktober. Konference om brobygning - sæt kryds i kalenderen 6. dec.Der er stadig alt for mange unge, der ikke får en uddannelse. En del af disse er udsatte unge, der har brug for voksne, professionelle til at bygge bro til uddannelsesverdenen. Der er mange aktører rundt om de unge, så hvordan kan de forskellige aktører samarbejde, så det er til gavn for de unge? Det stiller vi skarpt på, når deltagere fra erhvervsskolerne og den kommunale ungeindsats (KUI) mødes til konference om brobygning for og med de udsatte unge til erhvervsuddannelserne. Det er KL, ”Unge med kant” og DEG der afvikler konferencen ”Unge med kant på vej til EUD – i kædeansvar med kommuner”. Det fulde program er endnu ikke helt på plads, men du kan læse mere og tilmelde dig på DEG’s hjemmeside. ØKONOMI OG SKOLEDRIFTImplementering af lærerarbejdstidsaftalenNyt procesværktøj og skabelon til inspiration for skolernes og institutionernes arbejde med implementeringen af det lokale samarbejdsspor i Aftale om Arbejdstid for lærere m.fl. i staten. Hjemmearbejde på statslige arbejdspladserNy temaside med vejledning, værktøjer og inspiration til beslutningsprocessen om brug af hjemmearbejde på statslige arbejdspladser. Muligheden for hjemmearbejde følger af cirkulære om rammeaftale om distancearbejde, som bl.a. gælder for tjenestemænd, tjenestemandslignende ansatte og ansatte omfattet af (fælles)overenskomster og organisationsaftaler. Undervisereer undtaget fra aftalen. Det er ledelsen lokalt, der tager stilling til anvendelse af hjemmearbejde på jeres arbejdsplads. Skulle I have spørgsmål om anvendelsen af hjemmearbejdspladser, kan I ringe til sekretariatet. |