| | Nyhedsbrev Maj 2025 (uge 20) Kære ! Så er det tid til endnu et nyhedsbrev fra Green Network. Vi er glade for at kunne præsentere kommende arrangementer, vores seneste partnerbesøg og så forbereder vi os, bag kulissen, på de spændende ting der skal ske i resten af 2025. Vi er desuden ved at planlægge arrangementer for næste halvår, så glem ikke at sende dine inputs til info@greennetwork.dk. |
|
Kommende arrangementer Der er frivillig rapportering på dagsordenen |
|
Skal du nå at være med?! Vi afholder snart vores webinar om VSME-standarden Kom med til arrangementet: "VSME for SMV'er", og styrk din forretning med den frivillige ESG-rapportering D. 21. maj vil vi slå skærmene op for endnu et webinar. Denne gang skal det handle om den frivillige, og mindre omfattende, ESG-rapportering VSME. Vi vil give eksempler på en praktisk og overskuelig tilgang, som kan hjælpe jer med at implementere bæredygtige praksisser i jeres virksomhed. I webinaret vil vi blandt andet komme ind på på: Hvordan ESG styrker din markedsposition og dine samarbejdsmuligheder Hvorfor det giver mening at være på forkant – også selvom det ikke er lovpligtigt endnu Hvad bæredygtighed og VSME er - og hvad standarden kræver Hvordan du arbejder konkret med dataindsamling og ESG-rapportering Kommunikation af bæredygtige initiativer og faldgruber som ’Greenwashing’ 📅 Dato: 21. maj 📍 Sted: Online 🔗Tilmeld dig her og bliv skarp på VSME! Vi glæder os til at se jer! |
|
|
Green Network planlægger arrangementer for næste halvår Kig i den forløbne kalender, lad dig inspirere på LinkedIn og kom med dit ønske! Green Network er til for jer - vores partnere og kunder. Vi vil derfor gerne tage hensyn, og tilpasse os jeres behov, når vi planlægger aktiviteter. Har du idéer eller ønsker til, hvad vi skal have på programmet, så vil vi meget gerne høre fra dig! Send gerne dit ønske til info@greennetwork.dk – alt er velkomment inden for arbejdsmiljø, ESG, miljø eller lignende. På forhånd mange tak. Ønsker du bare at tilmelde dig et arrangement, kan du gøre det her. |
|
|
Siden sidst i Green Network Kurser og karruseller |
|
Et stærkere arbejdsmiljø med Green Network! Fagligheden var i fokus på vores supplerende arbejdsmiljøkursus God energi, høj faglighed og masser af engagement – det var nøgleordene, da vores supplerende arbejdsmiljøkursus (APV) løb af stablen i Økolariet i Vejle. Peter Guldager stod for faciliteringen, og leverede et kursus, hvor både indhold og form sad lige i skabet. Deltagerne bidrog med konkrete erfaringer og nysgerrige spørgsmål, som gjorde dagen levende og relevant for alle i rummet. Det er altid dejligt at mærke den store lyst der er til at skabe bedre arbejdsmiljøer ude i virksomhederne – og netop derfor er disse kurser en vigtig del af vores arbejde i Green Network. Undgå at gå glip af vores næste kurser og events - se vores eventkalender her. |
|
|
Besøg hos Adapa Flexibles Denmark Bjert Det er altid fantastisk at se, hvordan vores partnere i Green Network har specialiseret sig i komplekse produktionsprocesser, og endda lader os komme med ind i maskinrummet. Derfor var det en sand fornøjelse at besøge Adapa Flexibles. Som en del af et internationalt konglomerat producerer de plastikemballage til tryk og produktion af særligt fødevareemballage. Det er en proces, hvor selv de mindste variationer i produktet har stor betydning for kunderne. Faktisk har du med stor sandsynlighed allerede haft deres produkter i hænderne, måske når har åbnet dit morgenmadsprodukt eller hevet brød ned fra hylderne. Her sørger Adapa nemlig for at produktet ikke kun føles helt rigtigt, men lever op til en lange række krav inden for både miljø og fødevaresikkerhed. Vi fik på besøget indsigt i hvorfor plastproduktionen er et område med mange udfordringer og rammer, der gør, at alt skal være nøje styret, målt og kontrolleret. Det så vi blandt andet i de komplekse systemer, der opsamler og genbruger overflødig plast fra produktionen, og diverse scannere der fanger selv de mindste afvigelser. Derfor skal der lyde et stort tak Christian Allsø for besøg og rundvisning, vi glæder os til at følge Adapa Flexibles Denmark Bjert som både virksomhed, og som medlem hos Green Network. Læs mere om virksomheden lige her. |
|
|
Besøg hos Tivoli Friheden Parkens forlystelser er måske malet blå - men det betyder ikke at ambitionerne ikke er grønne. Tivoli Friheden er nemlig en del af Green Attraction. I sidste uge gik turen til Aarhus, hvor vi besøgte Tivoli Friheden i forbindelse med opstarten på endnu et ESG-samarbejde. Vi har tidligere samarbejdet med Tivoli Friheden om ESG-rapportering, og det var en fornøjelse at blive inviteret tilbage. Denne gang satte vi fokus på at skærpe retning og prioriteter – med udgangspunkt i de erfaringer og resultater, Tivoli allerede har opnået. Det første møde bød på en konstruktiv og målrettet dialog om ansvarlighed, bæredygtighed og den kommende proces. Efter mødet blev der også tid til at tage en tur rundt i parken og opleve både stemningen og omgivelserne – en påmindelse om, at grøn omstilling og gode oplevelser sagtens kan gå hånd i hånd. Læs om Tivoli Frihedens arbejde med bæredygtighed her. |
|
|
|
| |
|