Nyhedsbrev oktober 2018

Den 16. august mistede Danmark en stor lyriker. Tilbage i 1981 udgav Benny Andersen dette digt, men indspillet som en sang i samarbejde med Povl Dissing.

"Udsigt i kikkert" En sø med en båd og en måge. En olding der maler en låge. En bus der passerer en rose. En frø standser op ved en mose. En rødternet dug på en snor. Et barn lægges frem på et bord. En tømrer der slår med en hammer på et skur som han hver gang rammer. Et postbud der lægger jakken. En høne der klør sig i nakken. En udgravning fyldes med fyld. En bladlus går løs på en hyld. En dreng dumper ned fra en stige og gribes straks af en pige. En myre ta´r mål til en tue. En hoppe forfølger en flue. En fodbold der rammer en and som vælter og råber på vand.

En mand med en smørblomst i håret og kvindehænder på låret. En finger tas ud af en pibe. Et tog kører under en vibe og over en rustfarvet bæk og om bag et træ og blir væk. I kornet danner vinden fine riller så man ligefrem kan se hvor det kilder. En drage har kvaler med snoren. Se solen – en meter fra jorden! Et bryst kommer tæt på en mund – vel nok ikke helt uden grund. Jeg sænker min kikkert og ser at alle de adskilte dele hænger sammen som et hele der kan blive til endnu mer – jeg synger, mens solkuglen bunder: Gid jorden aldrig går under

Benny Andersen har en imponerende måde at beskrive tingene og livet på set gennem en kikkerts linser. Det kan være en påmindelse om at huske at livet i sin helhed er smukt. Det kan også være en påmindelse om, at vi ser noget forskelligt afhængig af, hvilken position og perspektiv vi observerer fra.

Når vi arbejder i det neuropædagogiske genstandsfelt er det også af stor betydning at bruge og sænke sin kikkert i forbindelse med observationer. I det neuropædagogiske arbejde sættes fokus på vigtigheden af makro- og mikroobservationer, og hvorledes et skifte kan betyde, at adskilte dele bliver til en helhed.
Når vi går fra makro- til mikroobservationer, eller fra mikro- til makro, så ser og sanser vi ofte noget helt andet. Dagligt oplever vi i Kompetencecenter, at den neuropædagogiske viden og et observationsskifte giver andre og overraskende perspektiver på borgeren, relationen og interaktionen. God fornøjelse med læsning af nyhedsbrevet. Bedste hilsner Anni Mortensen

 

Udbud af efteruddannelse og kurser

Voldsforebyggelse, neuropædagogik og low arousal

Neuropædagogik og low arousal er et valgmodul indenfor Voksenunderviseruddannelsen med Specialpædagogik. Der er på dette valgmodul fokus på udvikling af kompetencer set i forhold til det specialpædagogiske arbejde med udsatte borgere i et neuropædagogisk perspektiv. Kurset sætter bl.a. fokus på selvforsvar. Selvforsvarsdelen udvikler den studerende – ikke bare fysisk, men også mentalt. Målet er at den studerende flytter sin stresstærskel, udvikler en større grad af selvtillid, der gør at man kan klare flere og større udfordringer i sit arbejde. Samtidig arbejdes der med et praktisk og realistisk selvforsvarssystem, som gør den studerende i stand til at undgå, forhindrer, deeskalerer og håndterer alle former for voldelige trusler og angreb
Læs meget mere om dette spændende nye tiltag

Supervisionsuddannelse i et neuropædagogisk perspektiv

Første hold i supervision i et neuropædagogiske perspektiv blev afviklet i 2017, og vi er i fuld gang med at afvikle det andet hold i vores supervisionsuddannelse. På holdet deltager bl.a. nogle af vores samarbejdspartnere fra Signo Vivo i Norge. Vi starter et nyt supervisionshold op i foråret 2019. I Supervisoruddannelsen med fokus på neuropædagogik arbejdes med supervision og implementering i den pædagogiske og specialpædagogiske praksis. Vi kombinerer den nyeste hjerneforskning med moderne organisationspsykologi, vejlednings- og læringsteori.
Læs mere på hjemmesiden
 

Mindfulness og yoga: I september måned var vuggestue- og børnehavepædagoger fra Hjørring Kommune på kursus i ”Mindfulness og yoga” i et neuropædagogisk perspektiv”. At kurset er i et neuropædagogisk perspektiv vil sige, at fokus udelukkende er på yogaens fysiske øvelser i kombination med de evidensbaserede mindfulness- og meditationsøvelser fra Jon Kabat Zinns mindfulnessprogram for børn. Desuden præsenteres kursisterne for den neuropædagogiske forståelsesramme og udvalgt neurovidenskabelig teori som kan bruges i formidlingen af, hvorfor vi med fordel kan lege med yogaens øvelser i dagtilbuddene.

På billederne ses yogaøvelsen træet, som en parøvelse til træning og udvikling af kropsbevidsthed, balance og samarbejdsevne. Vi udbyder kurser med børneyoga som lukkede forløb for institutioner og skoler, eller som kursus i åbent udbud i Aalborg hvert semester. Tilmelding til efterårets kursus Kurserne afholdes af kompetencecenterets medarbejdere, som er uddannede børneyogalærere og mindfulnessinstruktører. Ønskes et lukket forløb for egen institution eller skole, kan vores kursussekretær Kirsten Larsen kontaktes på kal@ucn.dk.

Følg en af Kompetencecenterets medarbejdere
på sociale medier:

Instagram Neuronørd - Spændende nyt tiltag

En spændende ting som er sket hen over sommeren er, at kompetencecenteret er kommet på Instagram, hvorfra du nu kan følge vores medarbejder Linda Kunz Sørensen og kompetencecenterets arbejde på Instagramprofilen ”Neuronørd”. Neuronørd er en blog, hvor vi deler viden om neuropædagogik, neuropædagogisk litteratur, spændende forskningsresultater, udbud af uddannelse og kurser og alt det, som optager os i kompetencecenteret. Vi har netop lagt en lille video op af alle kompetencecenterets medarbejdere, så du kan gå ind og se, eller gense, de undervisere eller vejledere, som du skal have eller har haft. Håber at se dig på #Neuronoerd

 

En ualmindelig dag på jobbet.

En medarbejderfortælling om en arbejdesdag i Neuropædagogiske Kompetencecenter med fornemt besøg i undervisningen
Læs historien 

 

Igangværende neuropædagogiske projekter

Spændende uddannelsesaktiviteter i gang indenfor demensområdet.

Hjørring Kommunes ældrepleje har søgt og fået puljemidler fra Sundhedsstyrelsens ”Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner” til at opkvalificere 25 sygeplejersker fra kommunens plejecentre. Dette kommer til at foregå i samarbejde med Neuropædagogisk Kompetencecenter i 2018/2019. Dette kompetenceløft kommer bl.a. til at indeholde en neuropædagogisk uddannelse og supervision ud fra sygeplejerskernes konkrete praksis.

---

Neuropædagogik i folkeskolen Siden Anni Mortensens ph.d. afhandling ”Neuropædagogik og inklusionsdifferentiering” i 2016, har neuropædagogikken langsomt bevæget sig ind i folkeskolen, og dette efterår har Aalborg Kommunes skoleforvaltning indgået et samarbejde med kompetencecenteret. Dette samarbejde har taget udgangspunkt i kommunens buttom-up undersøgelse, der klarlagde hvilken viden lærere og pædagoger i folkeskolerne i Aalborg efterspørger i arbejdet med bl.a. inklusion. I skoleåret 18/19 har 12 skoler i Aalborg kommune derfor fået et særligt tilrettelagt forløb for lærere og pædagoger, som konkret går på de ønsker for indhold og intervention, som medarbejderne selv har udtrykt behov for

Der har bl.a. været ønsker om at få et fælles sprog i personalegruppen, samt en forståelsesramme at iagttage og planlægge interventioner i praksis ud fra. Herudover har medarbejderne ønsket viden om generelle, specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelser, angst og stress, barnets emotionelle udvikling, læring og hukommelse. En del af skolerne har ligeledes nedsat styregrupper bestående af ledelse, medarbejderrepræsentanter og folk fra kompetencecenteret, som løbende samles ift. feedback og implementering i praksis. En del af forløbene er skudt i gang med stor succes, og flere Aalborgskoler følger i 2019. I kompetencecenteret er det bl.a. medarbejdere med folkeskolelærerbaggrund, som varetager forløbene, fordi praksiskendskab er med til at støtte medarbejderne i transfer af den neurovidenskabelige teori til konkrete praksistiltag i det daglige pædagogiske arbejde.

---

Skoleforskningsprojektet Siden 2017 har kompetencecenteret i samarbejde med bl.a. Sindal skoledistrikt indsamlet empiri i forskningsprojektet ”Didaktiske perspektiver på det udvidede kognitionsbegreb set i forhold til elevers emotionelle og sociale læring”. Udover empiriindsamling med fokusgruppeinterview af lærere og pædagoger, samt klasserumsobservationer, er en del af forskningsprojektet også teorigenerering. I projektet søges en definition af den socioemotionelle udvikling, og i den forbindelse gæstede vi Susan Hart og Marianne Bentzens kursus i Neuroaffektiv analyse.

Her fik medarbejdere af skoleforskningsteamet yderligere indblik i metoder til vurdering af børn, unge og voksnes emotionelle udvikling. Vurderingsværktøjet er et udgangspunkt for tilrettelæggelse af observationer i praksis, hypotesedannelse og intervention. Teamet blev særligt optaget af begrebet selvagens, som handler om den professionelles egne sansninger, følelser og refleksioner i samspillet med barnet/borgeren

Litteratur:

Kjeld Fredens er hen over sommeren udkommet med en ny bog i samarbejde med Torben Juul Andersen, Carina Antonia Hallin fra CBS. Et netværk af hjerner. Tænk med dine medarbejdere og led med succes
 
I disse år forandrer den teknologiske udvikling grundlaget for vores forretning, og vi kan vi ikke længere være sikre på at nå de mål, vi har sat os. Påstanden er at præcis planlægning hører fortiden til. Men hvis vi tænder for det netværk af hjerner, som organisationen råder over, kan vi sætte en kurs og justere den, mens vi bevæger os fremad.
 
I bogen diskuteres hvordan vi kan bruge organisationens samlede netværk af hjerner til at nå vores mål. Vi skal skabe intelligente og kloge organisationer, der er mere omstillingsparate end traditionelle top-downorganisationer, og som kan overleve fremtidens skiftende krav.