Tak for sidst

REGNFULD MARKVANDRING VED ULTANG

Gummistøvler med svup-lyd. Jord, der blev til mudder. Og regn i nakken – det slår selvfølgelig ikke en landmand ud: Omkring 80 gæster trodsede regnen, torsdag aften 29. juni 2017, hvor der traditionen tro var markvandring på de godt fire hektar store forsøgsmarker i Ultang, syd for Haderslev.

Her blev gæsterne vist rundt af SLFs planteavlskonsulenter. Landmændene kunne med egne øjne se, hvordan de forskellige forsøg havde indvirkning på planterne – nogle planter stod højt, andre med brune blade, og enkelte var slet ikke kommet. De kunne blive klogere på svampestrategi, hvedesorter, rapssorter, skadedyr mm.
Flere landmænd kunne se, hvordan sygdomsangrebene er længere fremme i år. Det skyldes dels, at markvandringen lå lidt senere på sommeren end tidligere år, dels at der har været flere smitteperioder, da der har været regn på kritiske tidspunkter i år. 

 
Efter aftenens rundtur i de våde marker, kom gæsterne i tørvejr i laden, hvor de nød en varm pølse med brød, tilberedt af Landbo Ungdom, og der var mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål.
Bestyrelsesmedlem Søren Lausten orienterede kort om bl.a. udviklingen indenfor vandområder, en debat som SLF også tager del i, og teamchef
Finn Olsen orienterede om de nye EU-regler omkring pesticider, der gør, at man skal være opmærksom, hvis man har kemi på lager, der er købt i 2015 eller tidligere.

Ledig stilling i SLF

KAN DU SÆTTE SEJL I SLF!

Du er: En erfaren medarbejder, der kan varetage funktionen som faglig koordinator på vores salgsafgrødeteam. Du har fokus på såvel det ”nørdede” som det tværfaglige. Du kan sætte skibe i søen og sejler med på de fleste.


Tilskud

NU KAN DU SNART SØGE TILSKUD TIL MINIVÅDOMRÅDER - KUNNE DU TÆNKE DIG ET?

Har du som landmand et drænet område på dine marker, der egner sig som areal til at reducere kvælstofudledning, så er det allerede nu, du skal tage kontakt til din oplandskonsulent.


Opfordring!

ÆLDRE PESTICIDER SKAL ANVENDES I DEN KOMMENDE SÆSON


Nye EU-regler betyder at kemivirksomheder pr. 1. juni 2015 har anvendt nye faresymboler (CLP-ordningen). Indfasningen af denne ordning har medført, at grovvarebranchen frem til 1. juni 2017 har haft mulighed for at sælge produkter med gamle faresymboler
Vær opmærksom hvis:
Du har kemi på lager der er købt i 2015 eller tidligere og dine ansatte udfører sprøjteopgaver


Talentakademiet søger:

ER KYLLINGEPRODUKTION NOGET FOR DIG?


6000 kvm kyllingehuse og 170 hektar i det østlige Jylland søger ny driftsleder og/eller ejer. For hvem der vil, er her en sjælden attraktiv mulighed for at blive hjulpet ind i erhvervet, da den nuværende ejer kan tilbyde en glidende overtagelse og hjælp til finansiering.


Facebook
LinkedIn
SLF Tv
Website
Copyright © 2017 SLF, All rights reserved.
SLF NyhedsMail

Sendt til:
newsletter@newslettercollector.com

Send dette Nyhedsbrev til ven

Du kan updatere dine oplysninger eller framelde dig denne liste