Bliv en del af Circular Fashion Days |
|
|
| Vi har netop fået udpeget det store område, som bliver stillet til rådighed til dette års udgave af Circular Fashion Days under den københavnske modeuge. Det bliver nogle helt unikke rammer, som vi ser frem til at fylde ud med brands, der arbejder med cirkulære løsninger og forretningsmodeller. SKAL I VÆRE MED? Læs mere om kriterierne for udvælgelse og tilmeld dig her. Har du spørgsmål? Kontakt projektleder Lone Haumann lone@ldcluster.com - 2623 2663 |
|
Nu sættes der handling bag ordene |
|
| EU-kommissionens forslag til en tekstilstrategi er netop lanceret. Strategien skal gøre produkter produceret i EU mere cirkulære, miljøvenlige og energieffektive. Det glæder direktør i den nationale erhvervsklynge Lifestyle & Design Cluster, Betina Simonsen. - Med strategi-forslaget bliver der nu sat konkrete indsatsområder på, hvilket kan betyde, at branchen bedre vil kunne handle – og trække i samme retning, siger Betina Simonsen. Læs mere her. |
|
Deltag i ECO-design Challenge 2022 |
|
Bliv introduceret til ECO-design – og hvordan du som designer kan arbejde tværfagligt med begrebet med afsæt i en konkret virksomhedscase. |
|
|
De kommende år udvides de nuværende direktiver for energiforbrugende produkter til designbranchen. Som designer kan du deltage i et ECO-design Challenge i et team med faglige kolleger, der sammen med en livsstilsvirksomhed arbejder på en case med ECO-design som omdrejningspunkt. For at deltage i ECO-design Challenge 2022 som designer, skal du ansøge her Deadline for ansøgning er d. 1. maj. Læs mere om ECO-design her |
|
SPIN-in for Sustainabillity gav Ana og Anna netværk og job |
|
|
Mød brands, der designer for cirkularitet |
|
|
| Design med henblik på at sikre lang levetid er et af de grundlæggende skridt for at minimere ressourceforbrug og Co2 udslip. Design for cirkularitet er således også én af de fem temaer, der er i fokus, når Circular Furniture Days afvikles i rammerne af Lifestyle Lab CPH d. 15.-17. juni. Forlænget levetid, personligt design og muligheden for at adskille produktet er med til at sikre produkters levetid. Nogle af de virksomheder, der viser eksempler på netop cirkulært design på Circular Furniture Days er: TAKT, Mater, Thors Design, Small Revolution, GH Form, Carl Hansen & Søn, Fólk Reykjavik, Stilleben Architects, We Do Wood, Wehlers, Genfærd og August Sandgren. Se samtlige udstillere her |
|
| Du kan stadig nå, at komme med på årets Design Match, hvor du kan møde nye dygtige designere eller kunder. Søg inden d. 19. april. Læs mere og ansøg her: |
|
| Er du nyuddannet fra Designskolen Kolding, KEA, SDU eller VIA og endnu ikke i job - har du nu mulighed for at deltage i et lønnet tre måneders innovationssamarbejde på deltid med en udvalgt livsstilsvirksomhed om at løse en opgave, som virksomheden har stillet. Læs mere og ansøg her |
|
Studenterjob med fokus på digitale løsninger og økonomi |
|
|
| Kan du arbejde analytisk og er god til tal? Er du struktureret, detaljeorienteret og omhyggelig? Kan du arbejde selvstændigt, med flere opgaver ad gangen? Har du også gode samarbejdsevner? Er du god til at sætte dig ind i nye systemer, udforske mulighederne for at arbejde smartere og udfordre status quo? Så har vi måske et studenter-job til dig - eller en du kender - i controller-teamet hos Lifestyle & Design Cluster, hvor vi administrerer økonomien i vores mange projekter. Læs mere om jobbet her |
|
Hør om erfaringer med genanvendelse af tekstiler i Finland |
|
|
| Som en del af projektet "Tekstilsymbiose Herning" arrangeres et webinar om de finske erfaringer med cirkularitet inden for tekstiler med henblik på indsamling, sortering, genanvendelse og ikke mindst cirkulære forretningsmodeller. Hør om: undersøgelse af og eksperimenter med mange cirkulære tiltag med virksomheder med fokus på symbiosetankegangen præsentation af arbejde med tekstilgenanvendelse, som er blevet til et private label og en succesrig cirkulær forretningsmodel om tekstilmøllen "Rester" og deres erfaringer og viden om genanvendelse af fibre. Webinar d. 25. april kl. 10-11 - Læs mere her og tilmeld dig her |
|
Hør om aktuelle projekter og initiativer med at genanvende tekstiler i Norden, når Lifestyle & Design Cluster deltager i eventet Loop Forum d. 28. april. Her kan du få et indblik i, hvor langt vi i Danmark og Norden er med viden og praktisk handling, når det drejer sig om genanvendelse af tekstiler. Torsdag d. 28. april kl. 9.30-11.30 på Lokomotivværkstedet Otto Busses Vej 5A, København. Program for dagen Se det fulde program for Loop Forum Dobbelt tilmelding er påkrævet, så tilmeld dig til Loop Forum her OG til Lifestyle & Design Clusters arrangement her |
|
|
DESTEX bygger bro mellem tekstilteknologi og design |
|
|
| Projektet DESTEX - Innovative and Creative Design in Advanced Textile Manufacturing præsenterer resultaterne fra de seneste års arbejde på et webinar d. 28. april kl. 14-15, hvor lektor Karen Marie Hasling fra Designskolen Kolding sammen med Lifestyle & Design Cluster inviterer til et webinar med en introduktion til projektet og dens resultater. DESTEX har undersøgt og udviklet undervisningsformater, der bygger bro mellem tekstilteknologi og design. Læs mere her Yderligere info: Helle Ahler, VIA, heah@via.dk - Tilmelding her |
|
Fiber til fiber-genanvendelse fra den danske tøjindustri |
|
|
| Kom med til kick off på et recycling projekt, der undersøger muligheder og begrænsninger i genanvendelse af "post consumer waste" og "apparel deadstock products". Det skal udmønte sig i konkrete anbefalinger om materiale- og designvalg i udviklings- og designprocesser i den danske mode- og livsstilsbranche. Kick-off d. 10. maj kl.16-17:30, hvor det er muligt at deltage fysisk på KEA eller online. Tilmelding nødvendig. Læs mere og tilmeld dig her Yderligere oplysninger, projektleder Lotte Nerup, Københavns Erhvervsakademi 2325 5560 - lotn@kea.dk |
|
Vær med til at præge fremtidens forskning Præg forskningen inden for cirkulær økonomi, plast og tekstiler, når vi d. 11. og 12. maj samler virksomheder, forskere og organisationer til vidensdeling, netværk samt videretænkning på det roadmap som alle landets forskningsorganisationer udarbejdede sidste år. Det vil være muligt at få indsigt i den nyeste forskning, samt potentielt præge den kommende, på områder som genanvendelse, cirkulært design, lokal produktion, blockchain, robotisering inden for tekstilproduktion, plasttyper og meget mere. Læs mere her Odense Congress Center d. 11. og 12. maj Tilmelding Deltagelse er gratis - hotel er for egen regning. |
|
|
| Danish Creative Industries afholder pitch event i Odense d. 24. maj hos Anarkist Beer & Food Lab. Er du livsstilsvirksomhed, og vil du gerne pitche for et investorpanel, så søg om deltagelse og pitchtræning her - senest d. 20. april. Lifestyle & Design Cluster deltager på dagen med introduktion til vores Beyond Beta inkubatorprogram. Se programmet for dagen her |
|
Workshop om strategisk miljømærkning |
|
|
| Certificeringer og mærkningsordninger er et vigtigt redskab i arbejdet med bæredygtighed. Mærkningsordninger og certificeringer kan blandt andet være et redskab til at sikre ordentlige arbejds- og miljøforhold i produktionen, øge sporbarhed i leverandørkæden, og sikre troværdig kommunikation og dokumentation af bæredygtighedsindsatsen overfor forbrugere og kunder. Deltag i workshoppen den 31. maj kl. 9.30-15.00. Læs mere her og tilmeld dig her. |
|
| |
|