Vi lægger an til flere store aktiviteter inden for den næste måned. D. 22. september står vi bag konferencen "Digitalisering i Træ- og Møbelbranchen', hvor vi sætter fokus på den digitalisering, der har stor betydning for fremtidens træ- og møbelbranche. Vi har samlet en række kompetente oplægsholdere, der vil give hver deres bud på vigtigheden af, at branchen får sat skub i digitaliseringen. Her i Lifestyle & Design Cluster er vi desuden partnere på det topmøde, som Dansk Mode & Textil afvikler d. 3. oktober under temaet "En verden i opbrud". Også her vil du kunne høre en stribe af spændende talere og debattører. Vi kan også allerede nu afsløre navnene på de seks spændende brands, der d. 6. oktober skal pitche deres forretningskoncepter for et skarpt panel af erhvervsfolk, når vi afvikler Lifestyle Growth. |
|
|
| Bliv klogere på, hvordan din virksomhed kan få udbytte af teknologiske muligheder, når Lifestyle & Design Cluster i samarbejde med Træfonden og Træets Uddannelses- og Udviklingsfond afholder konferencen 'Digitalisering i Træ- og Møbelbranchen' d. 22. september. Programmet byder på en perlerække af kompetente indlægsholdere fra vidensinstitutioner og inspirerende brands. Bliv bl.a. klogere på, hvordan digitalisering og nye teknologier både kan effektivisere og ændre produktionen i fremtiden, når Optipeople, Nicholaisen, Skovby, KVIST Industries og KVIK bidrager med egne erfaringer og råd. Hør også, hvordan digitale muligheder i afsætningsleddet og forretningsudviklingen kan være med til at øge eksporten og bidrage til transparens og sporbarhed i hele værdikæden. Det fortæller bl.a. TAKT, JYSK, FSC, Fritz Hansen, Fredericia Furniture, Innovation Living, Wehlers og Unoliving meget mere om. Det hele løber af stablen d. 22. september på VIA Design & Business i Herning. Se hele programmet og læs mere her. Deadline for tilmelding d. 19. september. |
|
106 millioner kroner til forskning til cirkulær økonomi Plast og Tekstiler Innovationsfonden har bevilliget 106,5 millioner kroner til et missionsdrevet partnerskab, Innomission 4, som skal sikre cirkulær økonomi for plastik og tekstil i Danmark frem mod 2050. Til at stå i spidsen for Innomission 4 er Anette Juhl udpeget. Hun kommer fra en stilling som indkøbs- og udbudschef i Aarhus Kommune. To workstreams under partnerskabet vedrører tekstiler og ledes af lektor Else Skjold fra Det Kongelige Akademi og Kristian Syberg, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet. Klyngerne Clean og Lifestyle & Design Cluster bistår med sekretariatsopgaver og virksomhedsinvolvering. Læs mere her |
|
|
Mød udstillerne på Design London Lifestyle & Design Cluster er med til at sikre den cirkulære omstilling i livsstilsbranchen. Danske virksomheder har taget dagsordenen til sig, og vi kan med stolthed præsentere seks spændende brands, når vi i samarbejde med Danmarks Ambassade i London afvikler ”Designing for Circularity” under Design London d. 21.–24. september 2022. De danske brands er omhyggeligt udvalgt baseret på deres engagement i cirkulær økonomi og bæredygtighed. Dette års udstillere er: Eilersen - GH Form - Houe - Mumutane - Paperpaste Living - Wehlers Læs mere om udstillingen her |
|
|
De er udvalgt til Lifestyle Growth 2022
Torsdag d. 6 oktober afholder vi Lifestyle Growth i samarbejde med Sydbank. Her konkurrerer seks virksomheder og får samtidig sparring fra nogle af landets dygtigste ledere og ejere indenfor mode- og livsstilsbranchen. Momkind - Anno Studio - Camilie Brinch Jeweller Re-Zip - Dunville Apparel - Studio About Har du lyst til at komme med og se de forskellige brands pitche for et stærkt panel, kan du tilmelde dig her Læs mere om Lifestyle Growth her Hvornår: Torsdag d. 6. oktober kl. 9.15-14.15 Hvor: Hummel International, Balticagade 20, 8000 Aarhus C. Partnere: Sydbank, Deloitte, Dansk Mode & Textil, TRAEDE, Startup Central - Dit Iværksætternetværk og Hummel. |
|
|
Giv din design-karriere en god start Er du nyuddannet og endnu ikke i job, så har du nu mulighed for at deltage i et lønnet tre måneder langt innovationssamarbejde på deltid med en udvalgt livsstilsvirksomhed. Omdrejningspunktet for samarbejdet er at løse en opgave, som virksomheden stiller. Du kan læse mere her ansøge her |
|
|
Giv gæsterne grønnere oplevelser Lifestyle & Design Cluster gør oplevelses- og turist-virksomheder bedre til at give oplevelser - med god og grønnere samvittighed. Gennem forløbet Cirkulære Digitale Kompetencer udfordrer vi med spørgsmål som: Imødekommer I miljøkrav og forventninger fra turister? Hvordan reducerer I jeres udgifter? Hvordan kommunikerer I jeres tiltag, så I får engagerede og tilbagevendende kunder? Hvordan laver I en konkret handlingsplan? Få et skræddersyet projekt, der hjælper JERES virksomhed med JERES udfordringer. Læs mere og tilmeld dig her eller kontakt projektleder Dennis Wollbrink på 5194 4012 - dennis@ldcluster.com |
|
|
Mangler du plads til at udvikle dig? Er du iværksætter inden for mode- eller livsstilsbranchen, og vil du være en del af et godt miljø med masser af udviklingsmuligheder, netværk, workshops og vidensdeling? Så er Headstart Fashion House måske noget for dig. Vi har netop nu ledige kontorpladser/kontorlokaler Vi holder til på adressen Mindet 4, 8000 Aarhus C Læs mere her eller kontakt Head of Incubation,Christian Chapelle, på 2420 7207 |
|
|
Er vi som forbrugere klar til det bæredygtige valg? Spændende webinar under ECO-design Challenge
Forbrugerrådet Tænk arbejder for at gøre det bæredygtige valg til det lette valg for forbrugeren. Det gør de ved at informere, teste og rådgive, så flest mulig får viden og kompetencer og selv kan foretage et godt valg. Vi ser nærmere på certificeringer set med forbrugerens øjne: Hvordan kan man som forbruger gennemskue ”greenwashing", og hvilken type dokumentation har forbrugeren brug for? Oplæg ved Elisabeth Aarestrup Voss, Certification Manager, Control Union Certifications DK, SE, NO og Vagn Jelsøe, chefkonsulent, Bæredygtigt Forbrug, Forbrugerrådet Tænk D. 15. september kl.16.30-18.00 Læs mere her Tilmeld dig her |
|
|
Seminar om resale og take-back Kom til seminar og workshop om mulighederne for videresalg Videresalgsmarkedet vokser, men kun en brøkdel af beklædningsgenstanden genererer i øjeblikket gensalgsværdi, og fashion brands kæmper for at finde vej til det sekundære marked. Tre banebrydende udbydere af videresalgsplatforme: Create2stay, Continued og Commons vil præsentere deres løsninger og deltage i en paneldebat om nutiden og fremtiden for videresalg. Om eftermiddagen afvikles workshop for at hjælpe deltagerne med at udforske videresalg ud fra et design- og forretningsmodel-perspektiv. Hvornår: D. 28. sep. kl. 9.00-14.30 (fysisk) - 9.00-12.00. (online) Hvor: Det Kongelige Danske Akademi, Philip De Langes Allé 10, København K, Aud. 6 Læs mere her Tilmelding fysisk Tilmelding online |
|
|
Hvad ser forbrugerne på når de bruger sociale medier? Hvordan opfatter og reagerer forbrugerne på opslag på sociale medier? Virker vores digitale tilstedeværelse efter hensigten? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som mange livstilsvirksomheder stiller sig selv i arbejdet med ’digital commerce’. Projektet "In the Eyes of the Beholder" har vi anvendt biometrisk forskning. Webinaret præsenterer et smugkig ind i de foreløbige resultater med input fra otte forskellige livsstilsbrands og forbrugertests. Fredag d. 23. september kl. 9.00-10.00 Læs mere om projektet her Tilmelding her Projektet er et samarbejde mellem Lifestyle & Design Cluster, VIA University College, Aarhus Universitet og CBS. |
|
|
Skal du med til Amsterdam? Tilmeld dig studieturen senest mandag d. 12. september.
Deltag i studieturen til Holland d. 27.- 29. september, hvor der er fokus på cirkularitet af tekstiler: sortering og genanvendelse samt nye forretningsmuligheder. Turen byder blandt andet på besøg hos Fibersort, Reshare, Texplus og Reflow. Læs mere her og tilmeld dig her senest d. 12. september. Yderligere info: projektmedarbejder Gabriella Constantinou, gabriella@ldcluster.com Lifestyle & Design Cluster er partner i projektet, der er støttet af European Innovation Council and SMEs Executive Agency |
|
|
Deltag i masterclass i Amsterdam Tre dage i Amsterdam fra søndag d. 25. - d. 28. september vil vise dig og din virksomhed nye teknologier og løsninger, som vil understøtte fokus på bæredygtighed og nye måder at producere på. Samtidig vil denne masterclass præsentere dig for innovationslaboratorier og digitale platforme til fremvisning af dine produkter. Desuden vil vi se på, hvad der sker med produktet efter salg, retur eller andre servicemodeller. Formålet med denne masterclass er netværk, matchmaking, løsningsudbydere og +dialog om teknologi som drivkraft for bæredygtighed. Desuden får vi inspiration fra den hollandske detailhandel, innovationslaboratorier, videncentre og virksomheder. Læs mere her og tilmeld dig her. Yderligere information: Projektleder, Klaus Greve Sandt, VIA Design, KLGT@via.dk Facilitator, Heidi Svane, Lifestyle & Design Cluster, heidi@ldcluster.com
|
|
|
Topmøde i mode- og tekstilbranchen
Bliv opdateret på de væsentlige udfordringer og muligheder i branchen, når Dansk Mode & Textil sammen med Lifestyle & Design Cluster arrangerer topmøde d. 3. oktober under temaet "En verden i opbrud" Talere: Miljøminister Lea Wermelin Chef for nordisk investeringsstrategi i Quintet Danmark, Henrik Drusebjerg Co-founder & CEO, Liveshopper, Tim Frank Andersen Head of Circularity, Zalando, Laura Coppen Associate Partner, McKinsey & Co. Jakob Ekeløf Jensen Logistikekspert Hans Elmegaard General Manager, Nordics, Snap Inc. Lars Bo Jeppesen Førende it-sikkerhedsekspert og stifter af CSIS Group, Peter Kruse Senior Advisor & Co-Founder, SB+CO Nigel Salter Associate Partner, McKinsey & Co. Thomas Rüdiger Smith Læs mere her Tilmelding Obs: Da Lifestyle & Design Cluster er partner ved topmødet, opnår vores dialogvirksomheder rabat på lige fod med medlemmer af DM&T. Tilmeld jer under "Medlemmer af DM&T" |
|
|
Når affald bliver til produkter Spændende webinar om materialestrømme under ECO-design Challenge
Den cirkulære design- og byggevirksomhed Næste leverer arkitekttegnede skurløsninger i genbrugsmaterialer. Materialerne, som bruges i skurene, er blandt andet recirkuleret kvalitetstræ og teglsten, som ellers var gået til forbrænding eller nedknusning. Det er materialer, der ofte er af højere kvalitet end nutidens nye materialer. Hør hvordan denne model skaber værdi hele vejen rundt. Oplæg ved Marius Myking, Director Of Product Design, Snøhetta (oplæg på engelsk) og Niels Jakubiak Andersen, Founder og CEO, Næste. Læs mere her D. 6. oktober 16:30-18:00 Tilmeld dig her |
|
|
Studietur til Paris for børne-brands Til oktober kan du deltage i en studietur til Paris sammen med vores franske og spanske projektpartnere og inspirerende børnebrands fra både Danmark, Frankrig og Spanien. Her bliver der mulighed for at møde folkene bag de fedeste online-platforme på en retail-tur og afholde workshops om potentielle cirkulære produkter, forretningsmodeller og meget mere. Fokus for turen er at øge internationalisering af især børnebrands inden for mode, møbel, design, læring, leg og services. Se det foreløbige program her: Hvornår: D. 26.-28. oktober 2022 Som SMV får du et støttebeløb for at dække nogle udgifter i forbindelse med turen. Tilmeld dig her senest d. 16. september. |
|
|
Save the Date D. 26. oktober: Konferencen GET RESTARTED under projektet Materiale Hub. Yderligere info kommer D. 17. november: Møbelseminar. Yderligere info kommer. D. 22.-24. november: Nordic Circular Summit. Læs mere her |
|
|
| |
|