Ugens opskrift:
 

 

ANDEBRYST MED ABRIKOS SKY OG SVAMPE:

 (6 personer)  3 stk. andebryst (á 350 g), 1 tsk. salt, friskkværnet møllepeber

 

ABRIKOS SKY:

1 frisk abrikos, 1 skalotteløg, 2 spsk. sukker, 2 dl rødvin, 1 dl vand, 2 spsk. balsamico, 1 spsk. koncentreret kalvefond,1 kvist timian,
1 tsk. majsstivelse

TILBEHØR:
6 friske abrikoser, 250 g svampe (svampemix), 1 spsk. olivenolie, 80 g babyspinat, 80 g ruccola

TILBEREDNING:
Sæt ovnen på 150°. Lav nogle tværgående snit på fedtsiden af hvert andebryst. Krydr med salt og peber på alle sider. Opvarm en
stegepande, og brun andebrysterne først med fedtsiden nedad, ca. 1 minut, og derefter på den anden side, ca. 1 minut. Læg de tre
stykker andebryst i et ovnfast fad, og stik et stegetermometer i et af dem. Steg midt i ovnen til indertemperaturen er ca. 67°,
ca. 20 minutter. Lad dem hvile 5 – 10 minutter, inden de skæres i skiver.

ABRIKOS SKY:
Skær en abrikos i tern. Pil løget, og hak det fint. Smelt sukkeret på en stegepande, og lad det blive gyldent. Kom abrikos- og løgtern på,
og ryst panden ca. 30 sekunder. Tilsæt vin, vand, balsamico, fond og timian. Lad koge uden låg, til der er ca. 2 dl tilbage. Passér gennem
en finmasket si, pres så meget væde som muligt ud med en ske. Hæld skyen over i en lille kasserolle. Bring i kog, og jævn med
majsstivelse rørt ud i lidt koldt vand.

Skru ovntemperaturen op til 225°. Halver abrikoserne og fjern stenen, og stil dem i et ovnfast fad med en valnød, smurt let med olie.
Tilbered midt i ovnen ca. 10 minutter.

Skær svampene i skiver, og steg dem på en tør pande ved middelvarme i ca. 2 minutter. Tilsæt 1 spsk. olie, og steg yderligere til svampene
er gyldne. Vend spinat og ruccola på en hed pande i 1 spsk. olie, ca. 15 sekunder.

Skær andebryst i skiver og server på varme tallerkner med stegte svampe, varm salat, lune abrikoser og abrikossky.

Velbekomme

--------------------------

Slagter Madsen steger juleand: 

Husk at bestille i god tid, der steges kun på forudbestilling, og Madsen sælger ikke familiens and, 
hvis du skulle glemme at bestille, - dette blot til orientering!

Ingen brændte fingre, ingen fedtet stegepande - varm, skær ud og server!

- et godt tilbud kan ikke gentages for tit!

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Slagterfamilien ønsker god JUL sammen med orientering om JULENS åbningstider:

https://youtu.be/km4tWqIcRm8

Tryk på linket og kom i julehumør.

---------------------------------------------------------------------------------------------------

; nem mad til en travl dag!

Porchetta, den kendte italienske steg har Fru Madsen tryllet med. På bud i denne uge er en "julet" dansk porchetta fyldt med
æbler, svesker og orange marinade samt italienske og danske kryderier - julestemning så man hører de små nisser synge!

Du kan købe porchettaen rå, stegt eller skivet op til pålæg. Masser af muligheder med et godt produkt.

  ---------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

Annonce uge 47:

  

 ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Generel orientering:

Link til Slagterhusets videofilm:

JC KØD tyksteg       https://youtu.be/8dZMUoh2COg

JC KØD                     https://www.youtube.com/watch?v=Bar7bqQ58GM

Udskæring højreb   https://www.youtube.com/watch?v=1RQB56jEei8

Udskæring tyksteg  https://www.youtube.com/watch?v=xjnYuyuju-4

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Facebook:

https://www.facebook.com/NrOnsildSlagtehus

Hermed også et link til Nr. Onsild Slagtehus hjemmeside - her finder du også bestillingslisten og tilmelding
til nyhedsmailen:

http://www.onsildslagtehus.dk/

Med venlig hilsen

Conni & John

           Conni


Følg dette link for at afmelde

Klik her for at afmelde nyhedsbrev.