Vi ved, at en del af jer formentlig stadig er i gang med at indberette årsrapporter.
Vi går i morgen i luften med Virk i en ny version med et nyt design og med et nyt teknisk fundament. Ændringerne vil forbedre brugeroplevelsen ved indberetning på Virk og understøtte bedre service til de virksomheder, der bruger Virk.
Fra i morgen aften vil designet være anderledes og enklere, men indholdet er som I kender det.
Vi går i luften med den nye brugergrænseflade i tidsrummet kl. 17-18, hvor der typisk er mindst trafik. Vi forventer i den forbindelse ikke nogen væsentlig nedetid, og der vil i løbet af dagen være skiltet på Virk med information til brugerne om, hvad der sker i tidsrummet.
Vi glæder os til at komme i luften med den opgraderede portal og håber, I også vil synes godt om fremtidens Virk.