‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Se nyhedsbrevet i din browser
 
Tirsdag 17. november 2020
Info
 
 
Nyt erhvervsmedie om kapitalfonde og venturebranchen

KapitalWatch sætter fokus på kapital- og venturefonde, business angels og andre investeringsselskaber.



Danske investorer, iværksættere og større virksomheder på jagt efter kapital får et nyt erhvervsmedie, når KapitalWatch onsdag den 18. november 2020 går i luften. En dedikeret redaktion vil dagligt levere uafhængig, kritisk og fair erhvervsjournalistik om kapitalfonde, om venturebranchen, om velhavende familiers og statsfondenes investeringer i dansk erhvervsliv.

”Denne type investorer og fonde spiller en stadig større rolle i dansk erhvervsliv, og deres aktiviteter bliver ikke mindre med den bølge af generationsskifter, der venter. Vi vil dække sektoren med nyheder, tendenser og historier om menneskene bag investeringerne,” siger Watch Mediers redaktionschef Henrik Tüchsen, der også bliver redaktør for det nye medie.

KapitalWatchs egne journalister bakkes op af historier fra mere end 60 reportere på Watch Mediers øvrige 13 nichemedier i Danmark. KapitalWatch er hidtil udkommet som et ugentligt nyhedsbrev.


Watch Medier er ejet af JP/Politikens Hus, og mediehuset står foruden KapitalWatch bag AdvokatWatch, AgriWatch, AMWatch, CleantechWatch, EjendomsWatch, EnergiWatch, FinansWatch, FødevareWatch, ITWatch, MediaWatch, MedWatch, PolicyWatch og ShippingWatch. Watch Medier udgiver desuden FinanzBusiness i Tyskland og FinansWatch i Norge fra vores nyetablerede redaktioner i henholdsvis Frankfurt og Oslo.