Fællesskaber er omdrejningspunktet for at skabe livskvalitet på Diakonissestiftelsen. Der er fællesskaber i mange størrelser og former. Faglige, sociale og eksistentielle fællesskaber. I denne måned går vi tæt på fællesskaber for sårbare unge, for frivillige, for kolleger, for studerende og for 'de indviede'. For når man er sammen med andre, kan det uoverkommelige pludselig virke mere overkommeligt. |
”Mennesker er sociale dyr og trives dårligt i isolation. Derfor er seniorboliger med indbygget fællesskab simpelthen så vigtige,” konstaterer Margrethe Kähler, pensioneret chefkonsulent for boligpolitik og ensomhed i Ældre Sagen. Den seneste Ældreprofil fra Sundhedsstyrelsen viser, at selvom levealderen stiger, er der ingen udvikling i kvaliteten af de ekstra leveår. Diakonissestiftelsens seniorboliger er et bud på at ændre det billede. |
|