Frivilligheden blomstrer overalt på Diakonissestiftelsen. Hver eneste dag gør frivillige kræfter en forskel for mennesker på blandt andet hospice, plejehjem og uddannelser. Men de gør også en forskel for sig selv; for frivilligt arbejde styrker også den, der udfører det. Derfor kigger vi denne måned på, hvordan frivillighed giver mening. |
”Jeg bliver genkendt for noget godt, og det betyder alverden,” fortæller Helen Gerved, der bliver mentalt opladet som besøgsven for en gruppe beboere på Plejehjemmet Salem. Et studie blandt 14.000 skandinaver bekræfter, at mennesker, som udfører frivilligt arbejde, fordobler deres sandsynlighed for blomstrende mental sundhed. |
|