Nyt fra Moderniseringsstyrelsen
Maj 2017
23. maj 2017
Topledermøder om sammenhæng i offentlig ledelse og styring
Den 15. og 16. maj 2017 blev der holdt ToplederCamp i regi af Forum for Offentlig Topledelse, hvor topledere på tværs af stat, regioner og kommuner mødes for at udveksle erfaringer, drøfte udfordringer og dilemmaer samt danne netværk.

Forum for Offentlig Topledelse er et samarbejde mellem Finansministeriet , Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

Læs mere om ToplederCampen.
Vejledning for god adfærd i det offentlige i sendt i høring

En revideret vejledning om god adfærd i det offentlige er sendt i offentlig høring. Vejledningen kan anvendes af alle offentligt ansatte og arbejdsgivere som en rettesnor for, hvilken adfærd der forventes af dem på deres arbejde.

Læs mere om vejledning for god adfærd i det offentlige.
Leverandør til nyt fællesstatsligt HR-system
Moderniseringsstyrelsen har indgået aftale med it-leverandøren Miracle A/S om at levere et nyt fællesstatsligt HR-system baseret på et standardsystem fra Oracle.

Læs om aftalen.
Nemmere adgang til at bruge anden advokat i enkeltsager
Kammeradvokataftalen er ændret, så den enkelte statslige institution selv tager stilling til, om det i en konkret sag er relevant at bruge anden advokat. Moderniseringsstyrelsen skal fremover alene orienteres.

Læs mere om ændringen af Kammeradvokataftalen.
Hvad kendetegner de offentlige ledere?
Ledelseskommissionen indsamler den kommende tid aktuel og solid viden om offentlig ledelse i Danmark gennem et spørgeskema, der udsendes til en stor gruppe tilfældigt udvalgte ledere i alle dele af den offentlige sektor og på tværs af alle ledelsesniveauer. Kommissionens sekretariat forventer at have de første resultater klar til Folkemødet 2017.

Læs mere om spørgeskemaundersøgelsen.

Nye kurser i grundbudgetnotat og udgiftsopfølgninger
Skal du arbejde med grundbudgetter og udgiftsopfølgninger, og vil du gerne lære mere om metoder og få konkrete redskaber, som du kan anvende i arbejdet? Så tilmeld dig Moderniseringsstyrelsens kurser i grundbudgetnotater og udgiftsopfølgninger for medarbejdere i staten, hvor du kan forbedre dine kompetencer og blive klogere på, hvordan du laver en god udgiftsopfølgning.

På kurset vil du også få viden om, hvordan det interne budget kan kobles til den eksterne afrapportering.

Læs mere og tilmeld dig kurserne via Campus.

Nyt om implementering af FL-formål
Moderniseringsstyrelsen har i forbindelse med offentliggørelsen af to KPI’er for generelle fællesomkostninger været på rundtur i alle departementer for at følge implementeringen af registreringskravet. Dialogen har vist, at der fortsat er behov for at have fokus på implementeringsindsatsen, så vi kan sikre bedre datakvalitet i tallene for 2017. Rundturen har også vist, at vejledninger og inspirationsmateriale om registreringskravet har været for spredt og svært tilgængeligt. Derfor er vi nu i gang med at samle materialet ét sted i en ny vejledning, hvor det fremgår tydeligere, hvad der er krav, og hvad der er anbefalinger.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker rådgivning og sparring om implementering af registreringskravet, er du velkommen til at kontakte os på styring@modst.dk.
Øget fokus på sparring og rådgivning om økonomistyring
Moderniseringsstyrelsens kontor for Implementering af Resultat- og Økonomistyring sætter øget fokus på at bidrage med sparring og rådgivning til ministerområdernes økonomistyring, herunder aktivitets- og ressourcestyring, mål- og resultatstyring og finansiel styring. Rollen som kontaktperson for ministerområderne udvides til i endnu højere grad at støtte op om udviklingen af ministerområdets økonomistyring. Det kan f.eks. ske ved at deltage i styrings- og udviklingsprojekter, ved at afholde oplæg og gennem løbende sparring og rådgivning.

Find listen over kontaktpersoner for ministerområderne her.
Vil du være vores kollega?
Moderniseringsstyrelsen søger mange nye kolleger blandt andet til kontor for Arbejdsmiljø, Samarbejde og Kompetenceudvikling, kontor for Implementering af Resultat- og Økonomistyring og Finansministeriets Koncernfunktioner. Vi søger forskellige faglige profiler og tilbyder et spændende arbejdsmiljø, hvor du har mange muligheder for at udvikle dig fagligt.

Se vores ledige stillinger.
E-læring i Kodex VII
E-læringskurset i Kodex VII, som Campus har udviklet i samarbejde med Moderniseringsstyrelsens kontor for Jura og Pension, er nu tilgængeligt i Campus.

Kurset gennemgår de syv centrale pligter, der har fokus på embedsmænds rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre – men som gælder for alle embedsmænd i ministerier og styrelser uanset deres arbejdsopgaver.

Her kan du læse mere om Kodex VII.
Afmeld nyhedsbrevet her
Moderniseringsstyrelsen
Landgreven 4
DK-1017 København K
T: 33 92 80 00
E:
modst@modst.dk