Velkommen til Dansk PersonTransports nyhedsbrev. Her får du hver uge de seneste og mest relevante nyheder direkte i din inbox. Husk, du kan skrive til mbr@dpt-dk.org, hvis du har noget, du gerne vil have med i næste uges nyhedsbrev.
Nyt fra transportministeren: Mundbind i den kollektive transport mindst året ud
Transportministeren fastslår i dag, at kravet om mundbind forlænges til at gælde året ud, og at det formentlig bliver forlænget efterfølgende. DPT vil i den forbindelse opfordre til at minde alle om korrekt brug af mundbindene.
I Dansk PersonTransport får vi en del henvendelser fra taxivognmænd, der spørger, om de kan søge hjælpepakker i forbindelse med corona-restriktioner i aften- og nattelivet.
God idé: Midttrafik påtænker at indsætte turistbusser i myldretiden
Som altid vil trængslen øges i myldretiden, nu hvor vejret bliver koldere. Samtidigt er det nødvendigt at medtage færre passagerer på grund af smittefare. Midttrafik overvejer derfor at indsætte turistbusser på de mest belastede afgange.
Skal jeg certificere min virksomhed? Invitation til et kort intromøde
Flere busvirksomheder er certificerede efter standarderne ISO14001 (Miljøledelse) og ISO45001 (Arbejdsmiljøledelse). Nogle steder er det et krav for, at man kan byde på offentlige opgaver, andre steder er det blot en fordel.
Overvejer du at gå i samme retning, og har du spørgsmål til dette? Så tilmeld dig vores intromøde
Transport- og Boligministeriet, Færdselsstyrelsen og Rådet for Sikker Trafik har sat gang i en kampagne, der skal minde alle bilister om at få tændt bilens lys, hvis de kører i mørke, regnvejr eller diset og tåget vejr.
Dansk PersonTransport vil gerne takke tidligere transportordfører fra Radikale Venstre Andreas Steenberg for godt samarbejde, og vi byder velkommen til den nye transportordfører Rasmus Helveg Petersen.
Hvordan har Keolis håndteret corona-krisen i samarbejde med trafikselskaberne hidtil? Hvordan håndteres de aktuelle udfordringer? Deltag i webinaret 29. okt. kl. 12, og hør Keolis’ overvejelser, og kom med dit input.
Dansk PersonTransport har i samarbejde med Matematikcenter og RA’s støttefond fået lavet et bus-matematikspørgsmål om standselængder. Kan du løse opgaven?