Tag din kollega under armen og lad dig inspirere, når ARKEN Undervisning igen afholder lærerkursus onsdag den 30. marts.
Denne gang vil kurset primært fokusere på ARKENs aktuelle jubilæumsudstilling KALEIDOSKOP, som viser værker fra museets store samling af international samtidskunst.
Kurset varer fra kl. 15-17 og finder sted i ARKENs mødelokale P1. Deltagelse er gratis for tilmeldte undervisere.
Tilmelding til ARKEN undervisning på mail: undervisning@arken.dk eller tlf.: 43 57 34 75 i tidsrummet tirs.-fre kl. 13-16.
Vrede, voldsomhed og frisættende, kreativ energi slår én i møde fra Niki de Saint Phalles værker. Kunstneren er vred på de samfundsstrukturer, der sætter grænser i tiden, hun vokser op i. Ud af vreden vokser utopien om et bedre samfund.
I læringsforløb på ARKEN undersøger eleverne udtryksformer, kontraster og figurer i udstillingens krydsfelt mellem vrede og utopi. Gennem kreative øvelser skaber de deres egne kommentarer til værkerne.
Læringsforløb i NIKI DE SAINT PHALLE henvender sig til alle klassetrin og tilbydes både af 60, 90 og 180 minutters varighed og som kickstartforløb.
Book et forløb på mail: undervisning@arken.dk eller tlf.: 43 57 34 75 i tidsrummet tirs.-fre. kl. 13-16.
Åben Skole-tilbud for folkeskoler i Københavns Kommune
Er du lærer på en folkeskole i Københavns Kommune, har du mulighed for at booke et gratis undervisningsforløb på ARKEN for din klasse. Som led i den nye skolereform, har kommunen valgt at støtte samarbejdet mellem københavnske skoler og kulturinstitutioner i hovedstadsområdet.
Du kan enten booke et tre-timers værkstedsforløb med udgangspunkt i en af museets aktuelle udstillinger eller et kickstartforløb på både museet og skolen.
Ring og hør mere på tlf. 42 57 34 55 tirs.-fre. kl. 13-16.