Mini-kursus i streaming
Se nyhedsbrev i browser
ClubSyd
KØB MEDLEMSKAB MEDLEMSFORDELE ARRANGEMENTER TV SYD NYHEDER

FREDAG DEN 23. SEPTEMBER 2022

Kære læser

Det nye medlemskort er på vej!

I mandags afleverede vi tusindvis af ClubSyd-breve til PostNord, som i disse dage omdeler dem. Måske har du allerede fået brevet med kommende års medlemskort? Hvis ikke, så hav lidt tålmodighed nogle dage endnu.

I brevet finder du også det nye medlemsblad med artikler og gode medlemstilbud. Vi kan her afsløre, at medlemsbladet byder på en fornyelse: 

Efterårets store ClubSyd-medlemskonkurrence får MANGE vindere. Læs mere nedenfor.

​​​​​​​​​​​​​​

Med venlig hilsen
ClubSyd

MANGE GEVINSTER, MANGE VINDERE!

Som du også kan læse i det nye medlemsblad, har ClubSyd i årets medlemskonkurrence valgt at udskifte den ene store gevinst, bilen, med mange gevinster.

Om dette tiltag siger ClubSyds bestyrelseformand, Bente Graae:

- I mange år har vi gjort ét enkelt medlem meget glad, når vi udtrak årets store gevinst, en bil. I år prøver vi i stedet at gøre rigtig mange medlemmer glade ved at udlodde 75 gevinster.

Den samlede gevinstsum er på 175.000 kr. 

Gevinsterne udtrækkes løbende i oktober, de første i uge 41 og derefter i uge 42, 43 og 44.
Jo tidligere du betaler* dit medlemskab, desto flere vinderchancer har du!

Du kan se hele præmieoversigten på ClubSyds hjemmeside. 

* Betaler du via betalingsservice, er du automatisk med i samtlige fire ugers lodtrækning.

Her er hovedgevinsterne

Som beskrevet ovenfor kan du finde samtlige gevinster på ClubSyds hjemmeside. Vi vil dog gerne fremæve disse flotte hovedgevinster, som udtrækkes til allersidst - i slutningen af uge 44.

  • 2 x rejse for to med fly til Porto Santo en uge inkl. ophold på 4-stjernede Hotel Vila Baleira med Ø-All-Inclusive. Rejsen er arrangeret af Primo Tours.
    Værdi 2 x 15.000 kr.
  • En Husqvarna robotplæneklipper, model 430X, fra Kolding Have & Park Maskiner.
    Værdi inkl. installation 27.000 kr.
  • En elcykel, model Gazelle Arroya, fra Ribe Cykellager.
    Værdi 22.000 kr.
  • Flyrejse for to til Bornholm i 5 dage med hotel, all inclusive light mm.
    Værdi 11.900 kr.

Hovedgevinsterne udtrækkes blandt alle, der senest 31. oktober 2022 har betalt kontingent på 150 kr. for den kommende kontingentperiode.

Oplev en jysk københavnerplantage

Kom med på en fornøjelig og informativ tur til en af de københavnerplantager, som velhavere fra hovedstaden anlagde sidst i 1800-tallet for at indvinde nyt land efter tabet af Sydslesvig i 1864.

Holger Grumme og Ilse Due fortæller og viser rundt i haven ved Høllund Søgård og i københavnerplantagen Baldersbæk. 


Tid og sted

Søndag 9.  oktober 2022 kl. 13.00.
Mødested: Høllund Søgård, Hovborgvej 34a, 6623 Vorbasse.

Turen varer ca. 3 timer inklusiv kaffepause. Medbring selv kaffe/te og kop. ClubSyd giver kage.

Normalpris 75 kr. ClubSyd-medlemspris 25 kr.

Vindere udtrukket!

Tre heldige ClubSyd-medlemmer kan glæde sig til at have gratis adgang i tre dage på den nye strikkefestival "Masker i Marsken", som finder sted 28. - 30. oktober i Tønderområdet. De har hver især vundet to partoutbilletter i sidste uges konkurrence.

Tillykke til:

J. Hansen, Tistrup
B. Lorenzen, Sønderborg
J. Juhler, Sydals

Vinderne har fået direkte besked.

Mini-kursus i "streaming"

Har du også lidt svært ved at finde ud af, hvordan du ser TV SYD+ og andre tv-kanaler, når der ikke længere er en antenneforening eller anden fælles udbyder af tv-signaler? I dag  "streamer" mange i stedet for.

Hvis du ikke helt ved, hvad "streaming" dækker, tilbyder ClubSyd en introduktion - især for begyndere!


Vælg mellem disse to steder/datoer:

Onsdag 12. oktober kl. 19.00 på Agerskov Kro 
​​​​​​​Onsdag 16. november kl. 15.00 på TV SYD

Begge steder er prisen KUN 40 kr. inkl. kaffe og kage.

Spar 170 kr. på årets Pejseshow

Køb billet til en af disse tre datoer med særlig ClubSyd-rabat:
Fredag 7/10, fredag 21/10 eller fredag 28/10 - alle dage kl. 18.30.

I prisen er inkluderet:

  • Carvery-buffet samt oste- og dessertbord
  • Pejseshow, liveband, dans og piano lounge

Normalpris  650 kr.  SPAR 170 kr.
ClubSyd-medlemspris 480 kr.

Rabat på Haderslev Revy 2022

Få 15% rabat med ClubSyd! Som ClubSyd-medlem betaler du kun 149 kr. Normalpris 175 kr. 

NY LÆSER?

Er du netop tilmeldt ClubSyds nyhedsbrev? Så kan du altid læse de seneste nyhedsbreve på clubsyd.dk.

NYHEDER FRA TV SYD.DK

157 års ølbrygning hos Fuglsang fortalt gennem billeder

Stor forskel på fjernvarmepriser: 15.000 kroner forskel på 20 kilometer

Husker du muskelmanden Sven-Ole Thorsen? TV SYD mødte ham i Esbjerg

Gå til sektionen SENESTE NYHEDER​​​​​​​

ClubSyd – fælles om TV SYD
FØLG OS
Facebook
ClubSyd – støtteforening for TV SYD | Media Park 1, 6000 Kolding | Telefon: 76 30 31 31 | clubsyd@tvsyd.dk
Tak fordi du har lyst til at modtage vores nyhedsbreve.
Afmeld