OKSEGRYDE MED SVAMPE OG OVNRISTEDE KARTOFLER
(4 personer) 400 g blandede svampe eks. kantarel, karljohan og brune champignon. Smør til stegning, 2 løg, 700 g oksekød i tern eks. okseklump eller –inderlår, 25 g smør, 1 dl portvin, 1 dl koncentreret tomatpuré, 2½ dl oksebouillon, 2½ dl madlavningsfløde 18%, salt og friskkværnet sort peber OVNRISTEDE KARTOFLER: 800 g små kartofler, 2 spsk. olivenolie, 2 spsk. honning, salt, skal af 1 usprøjtet citron. TIL SERVERING: 1 håndfuld bredbladet persille. Tænd ovnen på 200°. Skrub kartoflerne. Rør olivenolie, honning, salt og ca. 1 spsk. fintrevet citronskal sammen, og vend kartoflerne i blandingen. Fordel kartoflerne i et ovnfast fad beklædt med bagepapir, og steg dem i ovnen i ca. 45 minutter, til de er gyldne og møre.
Rens svampene, helst med en blød børste og uden brug af vand. Skær dem i mundrette stykker. Steg svampene i smør på en pande ved høj varme, og læg dem til side. Pil løgene, og skær dem i kvarte. Steg oksekødet i smør i en tykbundet gryde, til det er brunet. Tilsæt de svitsede svampe og de kvarte løg. Steg videre i 1 minut, og tilsæt portvin. Lad portvinen koge ind. Tilsæt tomatpuré, bouillon og fløde. Bring retten i kog, skru straks ned for varmen, og lad retten simre svagt i ca. 5 minutter. Smag til med salt og peber. Skyl og hak persillen. Servér oksegryden med ovnristede kartofler og persilledrys Velbekomme! |