| | | | | | | | Nyt om Digitalisering og Teknologi |
| |
|
|
| Kommunernes It-Arkitekturråd fylder 10 år i dag, den 11. november. I den tid har rådet banet vejen for, at man i den kommunale sektor nu har en strategisk og faglig funderet it-rammearkitektur, som man kan støtte sig op ad for at træffe kvalificerede, oplyste beslutninger, når man anskaffer digitale løsninger i, til og med kommunerne. Arkitekturrådet har gennem årene opbygget en velfungerende governance for stærk styring af den fælles rammearkitektur og rådgivet KL og KOMBIT i langt over 100 forskellige sager. Rådet har også inspireret til opbygning af tilsvarende formelle fælles- og sektorspecifikke offentlige rådgivende it-arkitektur-organiseringer, som samarbejder med hinanden om at gå i en fælles retning, også når vejen dertil kan synes svær og belagt med forskelligartede interesser. Erfaringen er, at en insisteren på, at det offentlige i forbindelse med udvikling af nye digitale løsninger i rette tid, med de rette kompetencer og baseret på en fælles ramme, foretager it-arkitekturmæssige overvejelser, fører til bedre og mere sammenhængende løsninger, hvor vi i stigende grad bygger på fælles fundamenter i stedet for at opfinde den dybe tallerken igen og igen. En af de opgaver, It-Arkitekturrådet står over for, er at stimulere kommunerne og markedet til at realisere gevinster på baggrund af rammearkitekturen og den fysiske udmøntning, særligt via konsekvent brug af den fælles infrastruktur. Vi er glade for at se, at regeringens partnerskab for digitalisering også er enige med os i, at det er den rette vej at samarbejde om offentlig digitalisering. Det kommer bl.a. til udtryk, når partnerskabet anbefaler, at verdens bedste digitale offentlige sektor skal bygge på fælles retningslinjer, byggeblokke og samarbejde om at skabe sammenhængende digital service for borgere og virksomheder Og så et lille reklameindslag for det kommende fælleskommunale databehandlersekretariat. Alle kommuner har modtaget invitation til at samarbejde om databehandleraftaler. Det håber vi, I vil kigge på og overveje at gå med i. Oplægget er lavet i partnerskabet om informationssikkerhed, hvor 43 kommuner og KL samarbejder om at udvikle arbejdet med informationssikkerhed bl.a. ved at udnytte hinandens kompetencer mv. Du kan læse mere om partnerskabet nedenfor og på KL og KOMBITS videnscenter. De bedste hilsner Center for Digitalisering og Teknologi | |
|
|
|
| | Kommunernes It-Arkitekturråd fylder 10 år: et årti i kommunernes tjenesteDen fælleskommunale rammearkitektur er en helt afgørende forudsætning for, at kommunerne kan høste gevinsterne ved digitalisering. For 10 år siden nedsatte kommunerne It-Arkitekturrådet – et rådgivende og strategisk organ, der på mange måder er rygraden i den fælleskommunale indsats om rammearkitekturen. Her, 10 år efter at rådet mødtes for første gang, ser vi tilbage på de forgangene år, og sætter rådets betydning for digitalisering i kommunerne i perspektiv. |
| |
| Opdateret projektkatalog på kommunernes digitaliseringsprogramRevideret projektkatalog for kommunernes digitaliseringsprogram er nu klar på kl.dk. |
| |
| Kunstig intelligens, ny version af SKI-aftale, klassifikationer og afpersonificering af dataPå seneste møde i Kommunernes It-Arkitekturråd bød dagsordenen blandt andet på dybdegående drøftelser af krav til den nye SKI 02.19 rammeaftale, governance og anvendelse af klassifikationer og datastrategiske aspekter ved kunstig intelligens |
| |
| Stor indsats i Partnerskabet om informationssikkerhedPartnerskabet om informationssikkerhed er kommet langt med den fælles indsats for arbejdet med informationssikkerhed. Følg leverancerne på KL og KOMBITS Videncenter. |
| |
| KL's høringssvar til Datatilsynets vejledning om cloudKL har afgivet høringssvar til Datatilsynets vejledning om cloud. Vejledningen giver bl.a. nogle konkrete bud på Schrems II-dommens konsekvenser. |
| |
| Evaluering: Borgerne er tilfredse med den kommunale visning på Mit Overblik 80 pct. af de adspurgte borgere svarer, at Mit Overblik hjælper dem til at få et overblik over deres oplysninger om sig selv. |
| |
| Ny indgang for it-frivilligeDigitaliseringsstyrelsen har lanceret en særlig side til it-frivillige og andre, der hjælper digitalt udfordrede borgere i deres digitale hverdag. It-frivillige bidrager med vigtig viden og vejledning til digitalt udfordrede borgere. På siden findes kommunikationsmaterialer, fx om MitID, Digital Post og Sundhedskort-appen, konkrete værktøjer, trin-for-trin-vejledninger og tilrettelagte undervisningsforløb inddelt efter emner, om fx sikker digital adfærd og grundlæggende it. |
| |
|
|
| |
| | Fælles erklæring om velfærdsteknologiFor at sparke nyt liv i dialogen om fortrin og faldgruber og stimulere den fortsatte udvikling i en fælles retning, har KL taget initiativ til Fælles erklæring om velfærdsteknologi. Du kan også finde tre korte videoer, der beskriver potentialet i skærmbesøg, kip- og vendesystemer samt inkluderende velfærdsteknologi i udskolingen. |
| |
| Træningsapp i hjemmeplejen giver resultater i KertemindeKommunerne arbejder generelt med nye digitale løsninger, der kan være med til at gøre livet bedre for de ældre borgere. I Kerteminde Kommune har man bl.a. et tilbud om træningsforløb derhjemme til borgere tilkoblet hjemmeplejen. |
| |
| Vejle Kommune bruger teknologirader til overblik og inspirationVejle Kommune har udarbejdet deres egen teknologiradar tilpasset kommunen, både i forhold til inddeling af teknologier, modenhed og cases. Radaren tager udgangspunkt i KL’s teknologiradar. |
| |
| Løsningskanvas til innovation Det tværkommunale arbejdsfællesskab GovTech Midtjylland (GTM) har udviklet dette løsningskanvas, der ved at stille en række relevante spørgsmål har til hensigt at man i fællesskabet mellem GTMs aktører og relevante fagligheder kan afdække de vigtigste aspekter ved en idé eller et nyt projekt. |
| |
| |
|
| |
| Kommunernes it-projektledernetværkKL udbyder et netværk om it-projektledelse i KL Huset. I netværket får du den nyeste viden om arbejdet som it-projektleder og konkret inspiration fra andre kommuner og eksperter. |
| |
| Kommunernes arbejdsgangsuddannelseKommunernes arbejdsgangsuddannelse er målrettet interne konsulenter, der arbejder med at gennemføre analyser og optimering af arbejdsgange og forretningsprocesser, fx i forbindelse med robotics, digitalisering og kvalitetsudvikling. |
| |
| Kursus & workshop: Journalisering, KLE og ESDHHar du brug for at få genopfrisket KLE? Er du superbruger og har brug for at få mere styr på KLE og journaliseringsreglerne? Savner du at få uddybet enkeltsagsprincippet? Har du behov for sparring om sikker dokumenthåndtering. Så er KL’s kursus og workshop i journalisering, KLE og ESDH helt sikkert noget for dig. |
| |
| Excel kurser målrettet kommunerneKL udbyder i tre kurser i Excel. Alle tre kurser er udarbejdet i samarbejde mellem KL og kommuner – og indeholder kommunale cases. |
| |
|
|
| |
| | |
| | | | | | | |
|