| | Nyt om Digitalisering og Teknologi |
| |
|
|
| Kære læser Kommunernes Teknologiradar 2024 er i luften. Vi havde radar-takeoff på et webinar i fredags, hvor vi også fik DIGST til at præsentere de nye fællesoffentlige principper for digital inklusion (se optagelsen af webinaret).Tendensen i radaren er klar: Kommunerne bruger det, de ved, virker og har taget særligt en ny teknologi til sig. Der er store forventninger til, at generativ AI kan skabe værdi i de kommende år. Hypen er stor for tiden. Der er behov for omtanke, hårdt arbejde og en større digital forestillingsevne hele vejen rundt. Vi skal op i gear for realisere potentialerne med AI. Der er stadig relativt få gode store cases i den offentlige sektor. I KL mener vi, at der er brug for en national indsats. Vi arbejder derfor stadig for at få en national taskforce, der skal være en motor i udviklingen af AI i den offentlige sektor og fremtidssikre velfærden. Samtidig tilbyder vi kommunerne viden og værktøjer - fra en AI-skole med kompetenceforløb til webinarer og netværk: Besøg vores site om generativ AI. Forårssolen lader desværre vente på sig - det samme gør gode nyheder i Chromebook-sagen. Datatilsynets afgørelse vedr. folkeskolers brug af digitale hjælpemidler kan få alvorlige konsekvenser for hele den offentlige sektor. Vi vil så gerne løse sagen og har intens dialog med Google om det. Men politisk prioritering og lovgivning er nødvendig for at samme situation ikke skal dukke op på alle andre områder og på den måde underminere det digitale Danmark. Vi har samlet vores indlæg om sagen, så du kan se dem her: Læs mere om Chromebook-sagen. Mange hilsner Pia Færch & Frederik Nordentoft Andersen Kontorchefer, Digitalisering og Teknologi | |
|
|
| |
| | Takeoff Teknologiradar 2024 Kommunernes Teknologiradar 2024 giver et overblik over 23 udvalgte teknologiers udbredelse og modenhed i kommunerne. Tendensen er klar: Kommunerne bruger det, de ved, virker og har taget særligt en ny teknologi til sig; generativ AI er kommet på radaren. |
| |
| Få en rapport om brugen af teknologi i din kommuneDu kan nu bestille en gratis kommunerapport, hvor du kan se udbredelsen af teknologi i din kommune sammenlignet med den generelle udbredelse. Rapporten bygger på de svar, kommunerne har givet til Teknologiradaren. |
| |
| Kommunerne har tårnhøje forventninger til, at generativ AI kan skabe værdiI forbindelse med udarbejdelsen af Teknologiradaren har vi spurgt kommunerne, hvilke teknologier der skaber størst værdi for dem. Videoløsninger, RPA og apps er stadig de mest værdiskabende teknologier, men kommunerne har store forventninger til generativ AI. |
| |
| Svenske erfaringer: Vær stærk undervejs i digitale transformationerGør det nødvendige, og vær forberedt på at møde modstand, når I gennemfører en digital transformation af jeres kommune. Sådan lyder rådet fra Cecilia Lejon, der som kommunaldirektør i Värmdö kommun har ledet en transformation af forvaltningen. Mød Cecilia, når hun holder oplæg på Kommunernes Digitaliseringstræf 2024 d. 22. april. |
| |
| Nye principper skal hjælpe myndigheder med bedre digitale løsninger til borgerneKL har sammen med regeringen og Danske Regioner lanceret seks principper for digital inklusion. Principperne skal være med til at sikre, at alle borgere føler sig inkluderede i den offentlige digitale sektor. |
| |
| Få indblik i Chromebook-sagenDatatilsynets afgørelse vedr. brug af digitale hjælpemidler kan få alvorlige konsekvenser for hele den offentlige sektor. KL ser derfor et stort behov for at få lovgivningen ændret, så den bliver forsvarlig, ansvarlig og tidssvarende. Læs KL's pressemeddelelser om sagen. |
| |
| Videncenter MeetupMed et abonnement på ”Videncenter Meetup” bliver du en del af et virtuelt netværk og får adgang til to månedlige webinarer om digitale temaer og ny teknologi i kommunerne. |
| |
| |
|
| |
| Digitaliseringstræf 2024Deltag i Kommunernes Digitaliseringstræf d. 22. april på Frederiksberg og få inspiration til, hvordan I kan bruge teknologi til at skabe bedre velfærdsløsninger. Konferencen henvender sig til medarbejdere indenfor it, digitalisering og teknolog og direktører, chefer og ledere fra alle fagområder. |
| |
| Borgerservice 2024På Borgerservicekonference 2024 stiller vi skarpt på de initiativer, udfordringer og teknologiske løsninger, der bliver afgørende for borgerservice i fremtiden. Vær med d. 30. april i Nyborg. |
| |
| Kommunernes AI-skoleKL og Komponent har lanceret en AI-skole med målrettede kompetenceforløb til kommunernes medarbejdere, ledere, direktioner og politikere. Forløbene sætter spot på, hvordan kommunerne kan anvende generativ kunstig intelligens – fra gode prompts til juridiske rammer. |
| |
| Temadag om webtilgængelighedLær mere om, hvordan du kan arbejde helt konkret med webtilgængelighed som en naturlig del af jeres udviklingsprocesser. Kom til temadag d. 5. september, hvor vi stiller skarpt på, hvordan I kan gøre meget med få midler og målrettet indsats. |
| |
| HR møder digitaliseringDigitalisering fylder mere og mere i HR-opgaverne. Der er gode kommunale cases på synergier mellem HR- og digitaliseringsafdelinger at lade sig inspirere af. Hvordan vil de digitale teknologier fremover påvirke den måde, vi arbejder på? Vær med i Kolding d. 10 juni. |
| |
| Kommunernes implementeringsuddannelseKL udbyder en uddannelse, som giver deltagerne værktøjer til at arbejde metodisk og fleksibelt med succesfuld implementering af digitale løsninger i kommunerne. |
| |
|
|
|
| |
|