Det strategiske forår  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏
      Logo
 
 

Nyt om Digitalisering og Teknologi

Juni 2025
 
Det har været et vildt strategiforår. I sidste nyhedsbrev offentliggjorde vi kommunernes digitaliseringsstrategi 2026-2030, og siden da har vi været med til at lancere en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi og et nationalt målbillede for kunstig intelligens i den offentlige sektor.
 
Målbilledet for kunstig intelligens så dagens lys tidligere på måneden, hvor det blev præsenteret af Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens, der er et samarbejde mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Målet er, at vi skal udrydde de juridiske forhindringer og bruge AI til at frigive tid til det, der gør en forskel tæt på borgerne. Læs mere om målbilledet for kunstig intelligens.
  
Efter det strategiske forår lander sommerferien lunt lige om lidt. Inden du kommer for godt i gang med den, kan du tage et kig på programmet til Digitaliseringsmessen 2025, som vi lige har offentliggjort. Det er spækket med spændende oplæg og debat om alt fra AI og digital suverænitet til samling af basis-it-drift. Se programmet til Digitaliseringsmessen 2025
 
Mange hilsner & god sommer
Pia Færch & Frederik Nordentoft Andersen
Kontorchefer, KL
Nyheder
 

AI skal frigøre tid til det vigtige

Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens har offentliggjort et målbillede for kunstig intelligens i den offentlige sektor. Målbilledet indeholder ambitionerne for taskforcen og peger på, at AI skal anvendes til at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i den offentlige sektor.
Læs mere om målbilledet for kunstig intelligens

Vær med i kommunernes skaleringssamarbejde

Der er stadig mulighed for at tilmelde sig kommunernes skaleringssamarbejde. Her kan kommuner få hjælp til at udbrede velfærdsteknologi og digitale løsninger som datadrevet rute- og vagtplanlægning, skærmbesøg og digital træning til gavn for endnu flere borgere.
Se skaleringssamarbejdet

Fællesoffentlig strategi skal gøre det lettere at være digital borger i Danmark

Det skal være lettere at få hjælp til det digitale fra pårørende via digitale fuldmagter, vi skal fastholde borgernes tillid til de offentlige digitale løsninger og fremme digital suverænitet i den offentlige sektor. Det er nogle af formålene med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

Nyt it-system skal stoppe svindel og fejl med forurenet jord

Regeringen har i samarbejde med regionerne og kommunerne besluttet at igangsætte arbejdet med et fælles offentligt it-system, der skal skabe overblik over byggeaffald og jordflytninger. Det skal gøre det nemmere for kommunerne at opdage fejl og svindel med forurenet jord. 
Dyk ned i projektet

Tag til CostAI Kalundborg, hvor de skarpe botter bor

Kalundborg Kommune har i samarbejde med det danske tech-startup Promte udviklet en app, hvor kommuner kan samle deres AI-redskaber som fx chatbots, specialiserede fagsystem-assistenter og værktøj til referatskrivning. Se løsningen på Digitaliseringsmessen 2025.
Læs interview om den seje AI-løsning

Bedre datadeling og kommunikation skal styrke indsatsen for børn og unge i psykisk mistrivsel

Mange børn og unge oplever psykiske udfordringer, som kræver tæt samarbejde mellem fagpersoner. Et nyt projekt skal gøre det nemmere at videndele og koordinere indsatsen. Erfaringer fra pilotprojekt i Nordjylland skal danne grundlag for et landsdækkende koncept.
Læs mere om projektet

It-projektlederens rolle i digital inklusion

Hvordan sikrer vi, at ingen borgere bliver efterladt på den digitale perron? Det spørgsmål stiller udviklingskonsulent Anna de Boer fra Egedal Kommune skarpt på i sit oplæg om digital inklusion på KL's konference for it-projektledere. 
Se fire gode råd til digital inklusion

Nyt værktøj til at styrke datadeling i kommunerne

KL har lanceret en oversigt over godt 100 datastandarder. Her kan kommuner, leverandører og rådgivere finde datastandarder, der kan være relevante i deres arbejde med digitalisering, anskaffelse og udvikling af it-løsninger mv.
Se oversigten
Arrangementer
 

Magi og middelmådighed på Digitaliseringsmessen 2025

Så er sløret løftet for sceneprogrammet til DK's største messe for offentlig digitalisering. Det er spækket med digitalt guf – der bliver fx sat spot på AI, digital suverænitet og cybersikkerhed. Og eksperten i adfærdsdesign Morten Münster underholder med foredraget "Afdelingen for magisk tænkning – og det utrolige potentiale i middelmådighed".
Se programmet til Digitaliseringsmessen 2025

Kom med i AI-laboratoriet

Hvordan kan kommuner bruge kunstig intelligens til at styrke fagligheden, arbejdsglæden og kvaliteten i den kommunale velfærd? Det sætter et nyt Fremfærd-projekt nu fokus på og inviterer kommuner med ind i eksperimenterende AI-laboratorier i Vejle og Roskilde.
Tilmeld dig gratis AI-laboratorier

Find dit KL-netværk

Deltag i videndeling og få inspiration gennem et af KL's forskellige netværk inden for digitalisering og teknologi. 
Der er et stort, men ikke et ubegrænset antal pladser til hvert enkelt netværk. Lige nu er der fx ledige pladser i netværk for digital politik og transformation. 
Se KL-netværk

Kommunernes implementeringsuddannelse 2025

KL udbyder nu en uddannelse, som giver deltagerne værktøjer til at arbejde metodisk og fleksibelt med implementering af digitale løsninger. Det foregår over to gange to dage, med udgangspunkt i egen case.
Læs mere om implementeringsuddannelsen

Kommunernes arkitekturstyringsuddannelse

I takt med den teknologiske udvikling og øgede fokus på digitalisering, stiger investeringerne og kompleksiteten i kommunernes it-landskab. Der er derfor behov for en bevidst og aktiv styring af it-investeringer, der understøtter forretningens behov.
Se arkitekturstyringsuddannelsen

Kursus om datakonsulentens værktøjskasse

Udviklingen går stærkt i disse år, når det handler om håndtering af data, nye analysemetoder og øgede forventninger til, hvad data kan gøre for organisationen. Lær hvordan du lykkes med effektivt at omsætte data til beslutningsgrundlag, der styrker forretningen. 
Lær at kommunikere data
 
 
Har du spørgsmål eller input til indhold i nyhedsbrevet?
Kontakt Anna Høxbro Bak på anhb@kl.dk