Nyt om Navision Stat l Opdater kreditortabel
Driftsinformation til selvejende institutioner
2021-01-18
Denne information er relevant for dig, hvis
- I anvender IndFak2 og
- I endnu ikke har opdateret til Navision Stat 9.6 eller har installeret build NS9.5.002.
Opdater kreditortabel
IndFak2 indfører en ny funktion, som kræver opdatering af kreditortabel med felt for markering af Fortrolig udveksling.

Ny funktion i IndFak2 beskytter fortrolige oplysninger
Funktionen gør det muligt, at man for udvalgte kreditorer kan markere dokumenter, så de bliver behandlet, som om de indeholder fortrolige oplysninger. Funktionen indføres for at kunne beskytte oplysninger, selvom afsenderen ikke markerer dokumenterne korrekt.

Til denne funktion skal IndFak2 benytte ny stamdatainformation, der kommer fra et nyt felt på Navision Stat kreditorkortet. Dette felt og den tilhørende funktion i Navision Stat blev frigivet med build NS9.5.002 medio 2020 og blev ligeledes udgivet i den samlede hovedversion NS9.6 i efteråret 2020.

Bed jeres driftsleverandør opdatere tabel senest 1. februar
IndFak frigiver den nye funktion i starten af februar 2021. Derfor skal alle Navision Stat institutioner, der anvender Indfak og ikke har installeret version NS9.6. eller build NS9.5.002, opdatere deres database med den nyeste version af kreditortabellen. Det skal snarest muligt. I modsat fald vil institutionen ikke få overført stamdata til Indfak2, når den nye funktion indføres.

Som institution skal I bede jeres driftsleverandør om at opdatere jeres Navision Stat database, jf. beskrivelse på Økonomistyrelsens hjemmeside



Afmeld nyhedsbrevet her
Økonomistyrelsen
Landgreven 4
DK-1017 København K
T: 33 92 80 00
E:
oes@oes.dk