Loading...
Ingen billeder? Web-version COVID-19 og etikI 2020 blev verden ramt af en pandemi med coronavirus, som har sat de fleste lande i alarmberedskab. Coronakrisen er dog ikke kun en verdenshistorisk sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund.Der er væsentlige etiske dilemmaer at diskutere, og her præsenterer vi Det Etiske Råds bidrag til debatten om COVID-19 og etik.LÆS MERE OM COVID-19 OG ETIK»Én ting kan man sige: så megen viden, om vores ikke-viden og om at være tvunget til at handle og leve med usikkerhed, har vi aldrig oplevet«– Den tyske filosof Jürgen Habermas om coronakrisen, 2020 Formålet er ikke at anbefale bestemte veje at gå eller at udtale os om etikken ved allerede trufne valg. Det er derimod at give nogle refleksioner over etik og COVID-19 og påpege vigtigheden af, at etikken er nødt til at være et bærende element i de medicinske og politiske beslutninger, hvis vi ikke skal risikere at fortryde de valg, der blev truffet undervejs. Det Etiske Råd har foreløbigt valgt at fokusere på fem emner: Det handler om lovgivning og tilliden mellem borgere og myndighederDet handler om digital overvågning og retten til privathedDet handler om en retfærdig prioritering af ressourcerne under krisenDet handler om beskyttelsen af de sårbare i samfundetDet handler om det ultimative valg mellem liv og død for patienterMaterialet bliver udgivet henover de kommende måneder. I dag har vi lanceret første del og vi håber, du kan bruge materialet til egne refleksioner og overvejelser og i dialog med andre omkring dig. Introduktion – COVID-19: Etik i en krisetidØvrige historier fra rådetDet Etiske Råds Årsberetning 2018–2019Årene 2018–2019 har været begivenhedsrige for Det Etiske Råd og årsberetningen giver et overblik over de mange projekter og aktiviteter, som rådet har sat i værk i denne periode. I årsberetningen kan du læse om rådets arbejde med ”den livsnødvendige samtale om døden”. Rådet har været på landsdækkende turné med samtalesaloner, hvor borgere og sundhedspersonale sammen har kunnet diskutere, hvorfor det er vigtigt at kunne tale om døden og ikke mindst den sidste tid inden døden. Debatten om, hvad vi bør gøre med de store datamængder, som brugen af såkaldte wearables medfører er endvidere vigtig. Rådet har udtalt sig om sundhedswearables og big data for at øge opmærksomheden om de etiske dilemmaer, det som borger kan være vanskeligt at gennemskue ved brugen af wearables og apps. Rådet har også taget fat på de svære dilemmaer, som prioriteringen af sundhedsvæsenets ydelser fører med sig. Ressourcerne rækker ikke uendeligt og nødvendige valg – og fravalg – må træffes. I disse år oplever vi en klima- og fødevarekrise. Rådet har set på spørgsmålet, hvorvidt anvendelsen af GMO kan være en del af løsningen. Forskningen har gjort store fremskridt i nyere tid med anvendelsen af den såkaldte CRISPR-teknik. Det kalder på en ny debat. Det er en af de vigtigste opgaver for Det Etiske Råd at kunne belyse og sætte aktuelle etiske problemstillinger og dilemmaer til debat i dialog med politikere og borgerne i lokalsamfundene. Vi ser frem til at fortsætte dette arbejde i Kolding, hvor Det Etiske Råd nu har til huse. Læs årsberetningenEtiske opmærksomhedspunkter i forbindelse med donation efter cirkulatorisk død (DCD)I anledning af den planlagte introduktion af organdonation efter cirkulatorisk død i Danmark (DCD) ønsker Det Etiske Råd at bidrage med sine synspunkter. Rådet har med interesse forholdt sig til rapporten DCD: Donation efter cirkulatorisk død – vurdering af grundlaget i Danmark og finder, at der er behov for større opmærksomhed omkring de etiske dilemmaer, der følger af DCD, end rapporten udviser. Derfor har Rådet i december 2019 sendt sine opmærksomhedspunkter til Sundhedsstyrelsen med henblik på at bidrage til den offentlige debat om emnet. Læs notatetPodcast: Gener og personlig medicinRådets formand Anne-Marie Axø Gerdes og rådsmedlem og DNA-professor Eske Willerslev medvirker i podcasten "Gener og personlig medicin", som blev produceret tidligere på foråret for Lægemiddelindustriforeningen. I podcasten kan du få viden om de potentialer, nye erkendelser og etiske overvejelser, der følger med det øgede kendskab til menneskets gener og udviklingen af personlig medicin. Lyt med her + Se også rådets undervisningsmateriale om personlig medicin +45 72 21 68 70 kontakt@etiskraad.dk www.etiskraad.dk Del Tweet Del Videresend Opdater indstillinger | Afmeld |
Loading...
Loading...