Læs mere om året der gik på Nordeuropas største akvarium samt hvad 2018 bringer.
| | Tak for i år Året der er gået har budt på mange spændende oplevelser og nye tiltag på Nordeuropas største akvarium. I foråret åbnede vi en ny udstilling kaldet "Det levende køkken", som giver et nyt og spændende perspektiv på fisk som spise - især for børn! Vi har også haft fornøjelsen af, at kunne fremvise skelettet fra den imponerende Finhval fra Blokhus i vores udstilling det meste af året. D. 11. juli var vi endda så heldige, at vores spættede sæler Thor og Maria fik en lille ny unge - Thyra. Vi har hørt fra meget pålidelige kilder, at der er endnu en unge på vej til juni eller juli 2018. I efteråret landede nogle fiskere et par kæmpe tun i Skagerrak og vi kunne derfor fremvise det 2,5 m lange skelet fra den ene tun i efterårsferien - et imponerende syn. Vi er så priviligerede, at vi hver eneste dag får lov til at gøre lige netop det vi er bedst til - nemlig at skabe unikke oplevelser for vores gæster. Vi er derfor også enormt taknemmelige over i år, at have modtaget hele to flotte priser for netop dette. "Danmarks bedste akvarium" og "Nordens bedste akvarium" af henholdsvis DanCenter.dk & Danland.dk samt Barnsemester.se. Disse titler forpligter, så vi vil selvfølgelig bruge 2018 på at blive endnu bedre. Vi påbegynder derfor allerede nu det store arbejde med at bygge en ny udstilling, som skal stå klar i sommeren 2018. I kan roligt glæde jer, for der er lagt i støbeskeen til kæmpe oplevelser med 3 nye akvarier i unikke former samt Danmarks største interaktive skærm! Det skal I nok komme til at høre meget mere om senere, I får nemlig mulighed for at følge processen, når vi går igang. Vi vil gerne takke jer alle for et forrygende år og vi ser frem til at byde jer velkommen igen i 2018. Godt nytår! Se hvilke aktiviteter der er i vente i 2018 |
|
| Vi ses igen 13. januar! Vi holder lukket frem til 13. januar, hvor dørene igen åbner fra 10-17. Vi bruger blandt andet lukkeperioden på, at få rengjort i alle hjørner og kroge af både udstilling og akvarier, så alt står helt skarpt, når vi ses igen. Se alle åbningstiderne her. |
| Køb et årskort! Med et årskort til Nordsøen Oceanarium har du adgang til unikke oplevelser for både børn og voksne året rundt! Derudover er der masser af fordele hos både os og andre topforlystelser og zoologiske anlæg i hele landet. Læs meget mere om fordelene her. |
|
| |
|